Både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug erklærer sig helt uenige i de anbefalinger, som Klimarådet kommer med i ny analyse, hvor der tales om behov for at acceptere en større strukturel omstilling af landbruget.
Fra Landbrug & Fødevarer lyder det fra klimadirektør, Niels Peter Nøring, at de beregninger som Klimarådet mandag har offentliggjort i en ny analyse, bekræfter det, som der allerede er bred enighed om. Nemlig at en CO2-afgift på 750 kroner pr. ton vil fjerne forretningsgrundlaget for hovedparten af landbrugsproduktionen. Seges har ved tidligere lejligheder lavet beregninger, der viser, at en høj CO2-afgift vil have alvorlige konsekvenser for landbruget.
Fra Klimarådet lyder anbefalingen, at man accepterer, at der skal ske en strukturel omstilling af landbruget.
Fra Niels Peter Nørring lyder det i en række skriftlige citater, som han har sendt til LandbrugsAvisen:
- Klimarådet ønsker at beskatte de udledninger, hvor der ikke er reduktionsmuligheder. Landmanden bliver tvunget til at lukke denne produktionen – også selvom han er blandt de mest klimaeffektive i Danmark. Det giver ingen mening, hverken for klimaet eller landbrugets økonomi. Modellen vil blot dræne sektoren for den kapital, der er nødvendig for at investere i den grønne omstilling, siger han, og mener altså omvendt, at en høj CO2-afgift vil forhindre grøn omstilling.
Han kalder det kritisabelt, at klimarådet ikke klart lægger kortene på bordet.
- Afgiften vil føre til en betydelig konkursbølge og medføre et kapitaltab på over 160 mia. kr. Klimarådets anbefalinger er at igangsætte denne konkursbølge, uden at de forholder sig til konsekvenserne, lyder det fra Niels Peter Nørring.
Hos Klimarådet mener man ikke, at landbrugssektoren kan nå i mål uden en afgift, hvilket Landbrug & Fødevarer ikke er enig i. Han mener, at Klimarådet ser bort fra helt oplagte muligheder for omstilling i landbrugssektoren. Det gælder for eksempel fodertilsætningsstoffet Bovaer, der vil kunne sænke køernes metanudledning med 25-30 procent.
- Klimarådet ser Danmark som en osteklokke. Deres model vil skabe lækage, rykke arbejdspladser til udlandet og forhindre Danmark i at udvikle de løsninger, der reelt kan gøre en forskel for klimaet, lyder det fra Niels Peter Nørring.
Galimatias
Også hos Bæredygtigt Landbrug er der massiv kritik af Klimarådets anbefalinger. Fra organisationens faglige direktør Jørgen Evald Jensen, lyder det:
- Det er rystende, at Klimarådet slet ikke forstår sammenhængen mellem en landbrugsfjendtlig CO2-afgift og de katastrofale konsekvenser, den vil få for både erhvervet og samfundet som sådan. Det er galimatias på dén måde bevidst at lukke ned for fødevareproduktionen, siger han.
Fra formand for Klimarådet Peter Mølgaard, og i analysen, hæfter man sig ved, at andre lande også er på vej med skrappe klimakrav, og derfor er udfordringerne med udflytning af arbejdspladser, kun et problem på kort sigt. Den melding giver Jørgen Evald Jensen ikke meget for.
- Det er virkelig med hovedet under armen, at rådet nu forsøger at blåstemple en så ødelæggende afgift med bemærkninger om, hvad man tror om alle andre nationers fremtidige tiltag. Man forstår tydeligvis ikke, at selv hvis spådommen holder stik, vil den danske produktion være lukket ned på dét tidspunkt, siger han.
Positive økologer
Fra Økologisk Landsforening lyder det, at man er enige med Klimarådet med, at man skal acceptere, at der er behov for strukturelle ændringer i landbruget.
- Det går helt i tråd med Økologisk Landsforenings model ”Pris på bæredygtighed”, der vil anvende landbrugsstøtten til at skabe varige forandringer af vores fødevaresystem, lyder det i en kommentar fra Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i foreningen.
Der er dog også kritik fra for foreningen til anbefalingerne fra Klimarådet.
- Klimarådet har i deres vurdering ikke taget højde for, at landbrugets udgift til afgiften sendes videre til forbrugerne i form af højere priser på mad. Det hører selvfølgelig med til den samlede konsekvensvurdering. Mad er en helt basal fornødenhed for vores eksistens, og burde derfor have højst prioritet, når vi disponerer vores forbrug. I dag bruger en borger i Danmark i gennemsnit kun 10 procent af sin indkomst på mad. Det er selvfølgelig ikke nok, hvis vi skal tage vare på klima, natur, dyrevelfærd, vandmiljø og det rene drikkevand, siger Sybille Kyed.
