Indtægten ved at skove en hektar rødgran eller sitka er i det seneste halve år steget med 50.000 kr. pr. hektar.
Prisen på byggetømmer et steget eksplosivt i de seneste seks måneder. Det er efterspørgslen på tømmer til byggebranchen, der er eksploderet og har drevet prisen op med rekordhastighed.
Det giver både små og store skovejere en tiltrængt ekstraindtægt, der let kan løbe op i 50.000 kr. mere pr. hektar end for blot et halvt år siden.
"Siden april er nettoafregningen til skovejer på konstruktionstræ steget med omkring 50 procent i gennemsnit", siger Klaus Lindhardtsen, der er skovfoged hos Skovdyrkerne. Han er til daglig ansvarlig for at sælge medlemmernes råtræ til de bedst mulige priser,
"Det er helt exceptionelt, det vi har set i de seneste måneder. I de godt 25 år jeg har handlet med råtræ, har jeg aldrig før set noget lignende", siger han.
Det er især efterspørgslen på træ til eksempelvis spær, bjælker, lægter og brædder til at bygge med, der er steget på grund af en markant øget aktivitet hos både private og i byggebranchen. Også prisen på træ til emballage og paller er steget, mens prisen på det såkaldte ’3 meter’ træ, der bruges til cellulose, spånplader og energiformål, til gengæld er faldet en smule.
Ifølge Klaus Lindhardtsen er nettoafregningen på en afdrift af rødgran og sitka steget med cirka 125 kr. pr. kubikmeter siden april.
Nu mod 400 kr. pr. kbm
For rødgran er nettoafregningen steget fra et niveau på 225-275 kr. pr. kubikmeter og op til 350-400 kr. Det er en stigning på mellem 45 og 55 procent.
For sitka er stigningen sket fra et niveau på 200-240 kr. pr. kubikmeter og op til 325-365 kr. Det er en stigning på mellem 52 til 63 procent. Alle priserne er angivet efter betaling af udgifter til skovning og udkørsel.
Når der er et spænd i kubikmeter-priserne på 40-50 kr., er det, fordi prisen afhænger af størrelsen og kvaliteten af træet, ligesom der også kan være terrænforskelle og kørselsafstande, der påvirker oparbejdningsprisen, forklarer Klaus Lindhardtsen.
Generelt er prisen på løvtræ ikke steget. Dog er der mindre prisstigninger på eg, men ikke i samme procentvise størrelsesorden som på rødgran og sitkas.
For både små og store skovejere gør prisstigningen en stor forskel. Stigningen er tiltrængt i skovbruget, der længe har haft svært ved at få rentabilitet i driften.
36.000 kr. ekstra til Peter
For skovejer Peter Andersen, der driver et stykke skov på 22 hektar ved Skanderborg, betyder den nylige prisstigning, at han får en uventet og meget velkommen ekstraindtægt på cirka 36.000 kr. netto for et stykke skov på 0,7 hektar med 70 år gamle rødgran og lidt sitka, som han vil fælde til efteråret. Omregnet til hektar bliver ekstraindtægten på godt 52.000 kr. pr. hek- tar.
»Det er mange penge, og de er meget velkomne, da der generelt ikke er den store økonomi i at være skovejer«, siger Peter Andersen.
Da han købte skoven, var det, fordi han på den måde spreder sine investeringer, men også fordi skoven kan bidrage til CSR-politikken i virksomheden JPS Marselis, som han er medejer af.
Pengene bruges til pleje
Skoven købte han så sent som i juni i år, og ved overtagelsen var den ifølge Klaus Lindhardtsen så forsømt, at der ligger en pæn opgave i at bringe den op på et niveau, hvor den ikke forfalder, men hvor væksten styrkes og vedmassen øges. Det er bl.a. det noget af ekstraindtægten fra de høje træpriser, skal bruges til.
"Der er nogle bevoksninger, der trænger til at blive tyndet ud i. Og der er en nyere plantning, der godt kan kræve en indsats, for at den kan overleve og blive til noget. Flisen fra udtyndingerne kan nok betale udtyndingerne og måske endda give et lille plus, men der er andre opgaver i skoven, der ikke betaler sig selv", siger Peter Andersen.
Klaus Lindhardtsen kan ikke love, at de høje træpriser holder hverken et halvt eller et, to eller tre år ud i fremtiden. Han vil derfor anbefale, at man skover sine modne bevoksninger nu.
"Dog skal man huske, at bevoksninger først skal afdrives, når træerne er modne. Det er, når træerne er store, at deres vækst er stor, og en for tidlig skovning betyder, at man går glip af nogle af de bedste vækstår. Derfor skal man grundigt overveje, om det er nu, træerne skal fældes, eller de måske skal have fem år mere på roden", siger Klaus Lindhardtsen.