Henrik Bertelsen: Debat om natur-parker er fuld af 'regulært vrøvl'

Sagen om Naturstyrelsens sultende kreaturer i Mols Bjerge har givet modstandere af rewilding medvind. Men tonen er blevet skinger og usaglig, mener Henrik Bertelsen.

Debatten om naturnationalparker er kammet over i personangreb, myter og misforståelser efter sagen om Naturstyrelsens sultende kreaturer i Mols Bjerge.

Det mener Henrik Bertelsen, natur-engageret næstformand i Familielandbruget og medlem af bl.a. Vildtforvaltningsrådet. Det ærgrer ham, for det graver grøfterne mellem tilhængere og modstandere af rewilding dybere.

"Naturstyrelsen har på alle måder fejlet ved at have for mange dyr gående på arealet i Mols Bjerge uden at skride ind, før det gik galt. Det er bestemt ikke i orden. Samtidig skal vi huske, at formålet med naturnationalparkerne er, at vi får en rigere natur. Det er det, det handler om. Og nu skal vi have gjort nogle erfaringer og have nogle af myterne og misforståelserne ryddet af vejen".

Ikke nyt Holland

Ifølge Henrik Bertelsen er det bl.a. 'regulært vrøvl', når nogle af rewilding-modstanderne sammenligner de planlagte naturnationalparker i Danmark med det hollandske rewilding-projekt Oostvaardersplassen.

Mere end 3.200 hjorte, ponyer og kvæg døde af sult i 2017, og billederne af døde og udmagrede dyr gik verden rundt. Nu har de fået et stort comeback på Facebook.

Men intet tyder på, at noget tilsvarende vil kunne ske i Danmark, når man ser på den lovgivning, der er lagt op til, siger Henrik Bertelsen.

"Der er ikke lagt op til at lovliggøre vanrøgt af dyr. Det fremgår helt klart, at de grundlæggende og basale dyreværnskrav også skal håndhæves i naturnationalparkerne".

"Det mest konkrete, jeg har kunnet finde i lovudkastet, er, at man ønsker at fravige det daglige tilsyn med heste, så de skal tilses jævnligt. Det gælder allerede for kreaturer i naturplejen".

"Så er der noget med, at dyrene skal tilses på bestandsniveau - det er altså meget tæt på den praksis, vi landmænd bruger i det virkelige liv".

Må ikke sulte ihjel

Det har løbende givet rewilding-modstandere og dyrevenner brændstof til deres kritik, at der blandt nogle førende biologer og biodiversitetseksperter er sympati for, at dyr skal kunne overlades til at dø af sult eller svækkelse i naturnationalparkerne, som det sker i vild natur. Den holdning deler Henrik Bertelsen ikke.

"Dér kan jeg slet ikke være med. De basale dyreværnskrav skal overholdes, og hegn betyder selvfølgelig, at vi har en forpligtelse. Det ville også fuldstændig ødelægge den folkelige opbakning til naturnationalparkerne". Men, mener Henrik Bertelsen: Der er forskel på at udsulte dyr og lade dem sulte 'en lille smule'.

"Jeg er enig med Dyretisk Råd, som mener, at ’en vis grad af sult’ kan accepteres, fordi det får dyrene til at vandre over hele arealet. Så snart, man tilskudsfodrer, får dyrene bly i bagen - så står de bare og venter".

"Det positive for dyrene i naturnationalparkere er, at de får et naturligt liv, som de ellers ikke ville have fået. På den anden side får de nogle udfordringer og et mere vanskeligt liv. Det er en balance".

Faktaboks

Dyreværnslov lempes

  • I lovudkast lægges op til, at dyr, der udsættes i en naturnationalpark, kan tilses 'jævnligt på bestandsniveau'.
  • Dvs. heste og kalve under seks måneder skal ikke længere tilses dagligt, men jævnligt, og tilsyn har fokus på flokken. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle