Fakultetsdirektør Henrik Zobbe kritiserer landbrugsstøtten for at stoppe en strukturudvikling og lege omvendt Robin Hood med jordejerne.
»2014-reformen er for mig at se en katastrofe.«
Sådan lyder dommen fra Henrik Zobbe, direktør for Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige fakultet, tidligere Landbohøjskolen. Ordene lød til et debatarrangement, arrangeret af fødevaretænketanken Frej og fagforeningen DJØF, denne uge.
Henrik Zobbe, som er tidligere landmand og institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU, mener, at en sammenblanding af de to søjler i EU’s landbrugsstøtte er en fejl. For tre år siden, i 2014, indførte EU en »grønning« af søjle et, hvor 30 procent af hektarstøtten kun udbetales, såfremt landmanden lever op til en række grønne krav.
Grønningen mindede på den måde om søjle to, landdistriktsprogrammet, som også støtter miljøkrav, men som landmænd skal ansøge om at få tildelt støtte fra.
Grønningen af søjle et skulle gøre hektarstøtten mere legitim.
»Så blander man tingene sammen, og det synes jeg er uheldigt,« siger Henrik Zobbe til Landbrugsavisen.dk, da vi ringer ham op for at få uddybet hans synspunkt.
Henrik Zobbe forklarer, at før reformen var strategien for EU at produktionsafkoble landbrugsstøtten i søjle et og udfase den over tid, fordi den ikke længere understøttede landbrugets økonomi.
Fakultetsdirektøren mener, at EU burde have fortsat ad den vej: En udfasning af hektarstøtten, i stedet for at legitimere den over for befolkningen.
»Søjle 1 understøtter ikke landbrugets økonomi, så den har ikke nogen virkning for fremtidens generationer. Derfor var det en god ide at afkoble og få den udfaset. Den strategi fraviger man lidt ved at forsøge at gøre den mere legitim,« siger Henrik Zobbe.
EU kunne i stedet have fortsat udfasningen af støtten og eventuelt have puttet flere midler over i søjle to, hvor landmænd kan søge midler til konkrete natur- og miljøprojekter, mener han.
Forgylder jordejere i øst
En pointe fra Henrik Zobbe er, at hektarstøtten er indregnet, altså kapitaliseret, i jordpriserne. Dermed har den ikke gavnlig effekt på de kommende landmænd - eller landmænd som udvider.
Fakultetsdirektøren kritiserer desuden, at EU er i gang med en udligning mellem øst og vest. Danske landmænd får en højere hektarstøtte, fordi Danmark har været medlem af det europæiske fællesskab i mange år, og derfor har fået den oprindelige høje støtte. I 2014-reformen blev støtten til danske landmænd gradvist mindsket - mens landmændene i de fattigere østeuropæiske lande stille og roligt rykkede tættere på Vesteuropas niveau.
Det er en fejl, mener Henrik Zobbe.
»Det giver ikke mening, for så forgylder man jordejere i Østeuropa og Centraleuropa. Men det er kun de nuværende, så de fremtidige jordejere i Øst- og Centraleuropa får ikke noget ud af støtten,« påpeger Henrik Zobbe, eftersom de kommende jordejere må betale mere for agerjorden.
»Derfor låser man strukturudviklingen i landbruget fast,« siger han med henvisning til behovet for at få nye landmænd ind på bedrifterne og få disse strukturtilpasset over tid.
Alle tankerne fra 2014-reformen skal derfor kastes på møddingen - i stedet bør EU gå tilbage til planen om at udfase søjle et, den direkte hektarstøtte, lyder opfordringen fra Henrik Zobbe.
»Havde vi fortsættet med at udfase den traditionelle landbrugsstøtte, så kunne vi til sidst producere, hvad vi gerne ville, i stedet for at udligne støtten,« siger han.
