Her er øko-formandens kur mod tømmermænd

Efter en våd fredag aften i byen, er der kun én ting, der hjælper formanden for økologisektionen - at se grisene på marken.

Der er meget delte meninger om, hvorvidt der egentlig er en sundhedsmæssig forskel på økologiske og konventionelle produkter.

Formanden for Landbrug & Fødevarers økologisektion Hans Erik Jørgensen kender i hvert fald til en forskel, der hjælper på tømmermændene.

"Det er uanset, hvor meget, jeg har fået aftenen før, så elsker jeg at komme ud til mine dyr om morgen – at se grisene drøne rundt på marken og sige ’øf’ – det er fedt," siger Hans Erik Jørgensen.

I Landbrug & Fødevarers telt delte formanden, lørdag middag, ud af sine gode oplevelser som økologisk landmand.

Banditbøffen

Diskussionen om den sundhedsforskelle mellem produktionsformer fortsætter i teltet.

For når det kommer til CO2 – er økologisk prutter og konventionelle prutter ikke lige slemme?

Det har formanden også erfaring med. På en tur til den norske by Trondheim, skulle han ud og spise og fik sat sig til bords på en lokal restaurant. Restauranten viste sig, at være vegetarisk.

"Jeg kan sagtens være ærlig og sige, jeg elsker kød. Den her vegetarbøf, jeg så fik serveret smagte nu udmærket," fortæller Hans Erik Jørgensen.

"Men jeg har aldrig pruttet så meget, som jeg gjorde den eftermiddag," griner han.

Telten bryder ud i latter. Flere fra teltet får mulighed for at stille kritiske spørgsmål, men formandens humoristiske indslag skaber en god tone i debatten. Historien er senere blevet døbt ’banditbøffen’ efter den også er delt på de sociale medier.

Relaterede

17. jun 00:00

»At hente køer en sommerdag«

Torben Brødbæk er med 650 årskøer et godt eksempel på, at markant vækst, avanceret teknik og høj ydelse bestemt ikke er uforeneligt med at være økologisk mælkeproducent.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle