Her er Danmarks flittigste Lely-malkerobot: 2.981 kg pr. dag året rundt
Stadig flere danske malkerobotter nærmer sig 3.000 kg mælk i døgnet, målt over et helt år.

Forrige år var de omkring 20 med tilsammen 26 Lely-malkerobotter over 2.500 kg EKM pr. malkerobot 365 dage i streg.

I år var de 36 mælkeproducenter med tilsammen 63 malkerobotter med over 2.500 kg EKM pr. malkerobot gennem et helt år.

»For få år siden var 2.000 kg mælk pr. robot den magiske grænse. Næste gang forventer vi at se de første over 3.000 kg«, sagde Jan Brøgger Rasmussen, administrerende direktør i Lely Nordic ved et arrangement på Agromek, hvor mælkeproducenterne og deres flittige robotter blev hyldet.

Mælkeproducenten med flest malkerobotter på listen var Solveig og Gunnar Forum med fem af Sandagergårds syv robotter ikke bare over 2.500 kg pr. dag pr. robot i 365 dage, men også over 2.600 kg.

Danmarks flittigste Lely-malkerobot står også på Sandagergård og har malket 2.981 kg EKM hver eneste dag i et helt år. Det løber op 1,08 millioner kg EKM på et år og svarer til 124 kg mælk i timen døgnet rundt og året rundt. Reelt er timeydelsen noget højere, da der går tid fra hvert døgn til vask og service.

To andre robotter var også over 2.900 kg EKM i døgnet i 365 dage, og gennemsnittet på alle lå på 2.632 kg.

Automatisk fodring bygget ind i ny stald til 210 årskøerKvæg 18. oktober · 08:25

Slår AMS-opfinderen

Seniorrådgiver Jens Simonsen fra Lely Nordics farmmanagement satte de danske præstationer i relief ved at sammenligne gennemsnitstal fra danske og hollandske Lely-besætninger.

Holland er som bekendt Lelys hjemland og landet, hvor automatisk malkning blev opfundet og udviklet tilbage i 1970erne og 1980erne med den første Lely-malkerobot i drift som prototype i 1992.

Jens Simonsens tal viste, at den danske ’Lely-ko’ i gennemsnit har en dagsydelse, der er 4,1 kg EKM højere end sin hollandske søster. Den danske ’Lely-ko’ har et mælkeflow på 2,8 liter i minuttet mod 2,5 i Holland.

Mens begge de to første faktorer også handler om genetik, drejer de to næste sammenligningspunkter sig om management, fodereffektivitet og rettidighed.

Målt på foderforbruget i Lely-systemet, hvadenten det er robotten eller kraftfoderstationer, æder den danske ko 13,8 kg kraftfoder pr. 100 kg produceret mælk, mens den hollandske æder 20,7 kg. Kælvningsalderen adskiller sig kun med 14 dage med 25 måneder i en dansk Lely-besætning og 25,5 i en hollandsk.

»Vi ser flere robotter, også i udlandet, der ligger på 3.100-3.200 kg i døgnet, men kun i kortere perioder. At ligge så stabilt højt, som de danske robotbesætninger gør, kræver, at det hele spiller på bedriften,og at der er et ekstremt højt managementniveau«, forklarer Jens Simonsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.