Her er den nye fødevareminister

Det står klart torsdag morgen, at den nye fødevareminister hedder Mogens Jensen (S).

S-formand Mette Frederiksen har sat sit hold af ministre, og her står det klart, at det bliver den 55-årige vestjyde Mogens Jensen, der skal være Danmarks nye fødevareminister.

Mogens Jensen får dog ikke miljø med under sig, men i stedet fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.

Valget er overraskende, da Mogens Jensen kommer fra en post som medie- og kulturordfører, og han var derfor spået til at indtage Kulturministeriet.

Tidligere har han været handels- og udviklingsminister fra 2014 til 2015.

Miljøministeriet tilfalder Lea Wermelin.

Det er netop blevet offentliggjort torsdag morgen.

Her står det desuden klart, at Nicolai Wammen overtager det magtfulde finansministerium, mens Dan Jørgen bliver minister for klima-, energi og forsyning.

Den nu tidligere landbrugsordfører Simon Kollerup, som mange havde spået til posten som fødevareminister, bliver erhvervsminister.

Peter Hummelgaard bliver beskæftigelsesminister.

 

Faktaboks

Her er den komplette liste:

  1. Statsminister Mette Frederiksen
  2. Finansminister Nicolai Wammen
  3. Udenrigsminister Jeppe Kofod
  4. Justitsminister Nick Hækkerup
  5. Social- og indenrigsminister Astrid Krag
  6. Skatteminister Morten Bødskov
  7. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
  8. Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen
  9. Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke
  10. Transportminister Benny Engelbrecht
  11. Minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn
  12. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil
  13. Forsvarsminister Trine Bramsen
  14. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen
  15. Erhvervsminister Simon Kollerup
  16. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye
  17. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
  18. Boligminister Kaare Dybvad
  19. Miljøminister Lea Wermelin
  20. Kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen

Emneord

politik

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle