Her er den sikre vej til effektive efterafgrøder
Såtid og artsvalget har stor betydning for, hvor effektive efterafgrøderne er. Sagro giver klare anbefalinger til efterafgrøder på sandjord.

Arealet med efterafgrøder vil i løbet af de kommende år blive øget, så de dækker mere end en tredjedel af landbrugsarealet.

Der er mange fordele ved at have efterafgrøder med i sædskiftet. Bedre jordstruktur, højere udbytter i kornafgrøder samt opsamling af næringsstoffer er blot et par fordele.

Det er dog langt fra ligegyldigt, hvordan man griber dyrkningen af efterafgrøder an, hvis man vil sikre sig at opnå fuldt udbytte.

Sagro laver i 2019 en efterafgrøde-kamp, som ud over det plantefaglige fokus også skal udfordre politikere til at godkende flere arter til pligtige efterafgrøder.

Den sikre plan

Den vigtigste faktor for at sikre mest mulig gavn af efterafgrøderne – uanset art - er såtidspunktet. Jo før efterafgrøderne sås, jo større bliver de, og jo mere bidrager de til jordens frugtbarhed« siger Marie Uth, planteavlsrådgiver hos Sagro.

Hun tilføjer, at en jordløsning og tilførsel af kvælstof inden etableringen af efterafgrøderne kan øge væksthastigheden. Men, at det ikke kan rette op på et sent såtidspunkt.

Artsvalget er også centralt. Sandjord har normalt et tyndt muldlag, og roddybden er derfor begrænset. Derfor er arter med tætte trevlerødder formodentlig vigtigere end arter med pælerod.

På sandjord anbefaler Marie Uth også overvintrende arter.

»Når efterafgrøder visner ned i frostvejr, begynder omsætningen af plantemassen, og næringsstofferne frigives. På sandjord giver det stor risiko for udvaskning af kvælstof og kalium fra rodzonen«. siger Marie Uth.

Hun anbefaler derfor følgende efterafgrødetyper på sandjord:

1. Rajgræs undersået i foråret: Det er en billig og sikker etableringsmetode, som næsten altid lykkes. Der er en god rodmasse, som sikrer opsamling af kvælstof og bidrager med en betydelig mængde organiske materiale til jorden. En kraftig græs-efterafgrøde kan give høstbesvær, men i langt de fleste tilfælde giver græsset ingen problemer. En optimal efterafgrøde på sandjord!

Frontløber: Efterafgrøder binder min planteavl sammenMark 30. november · 13:40

2. Tidlig etablering efter høst: Der anvendes én eller flere af de godkendte arter. Metoden er ret sikker til at opfylde lovkravene. Hvis efterafgrøderne også skal bidrage til jordens frugtbarhed, skal de sås tidligt – helst i den første uge af august. I kornsædskifter er det en fordel at begrænse brugen af korn som efterafgrøde.

3. Såning før høst. Her skal man dog være indstillet på, at omsåning kan blive nødvendig. Såning før høst kan lykkes fornuftigt med olieræddike eller gul sennep. Det lykkes bedst på jorde med et højt indhold af organisk materiale eller på lerholdige jorder.

Olieræddike i renbestand er et godt valg til målrettede efterafgrøder og pligtige efterafgrøder.

Hvis det skal være en artsblanding til MFO-efterafgrøde iblandes gul sennep. Dette er dog ikke en god idé i rapssædskifter. Sørg for at frøene spredes jævnt på marken, så dækningskravet opfyldes over det hele. Og endelig skal du være indstillet på, at der i nogle år vil være behov for omsåning.

Frivillige efterafgrøder

»Hvis jordens frugtbarhed skal øges yderligere, kan man på sine marker med frivillige efterafgrøder mikse med bælgplanter.

Marie Uth foreslår nedenstående som frivillige efterafgrøder:

1. Hvidkløvergræs undersået forår: Det er en metode, der virkelig kan bidrage til jordens frugtbarhed, da kløveren har tid til at etablere sig godt og opsamle meget kvælstof fra luften. Det giver udfordringer med ukrudtsbekæmpelsen. På rene arealer kan du satse på helt at undlade ukrudtsbekæmpelse. Der er også dyrere midler, som kan bekæmpe en del ukrudt uden at genere kløverudlægget.

2. Alm. rajgræs, rødkløver, blodkløver og vintervikke sået efter høst: Tidlig såning i slutningen af juli eller begyndelsen af august er afgørende for at få god effekt af denne artsblanding. Men hvis det lykkes, kan blandingen bidrage med en stor mængde kvælstof og organisk materiale til jorden. Efterafgrøden er overvintrende. Den forventede pris er ca. 500 kr. pr. ha.

3. Artsblanding sået efter høst: Blandingen består af solsikke, boghvede, oliehør, honningurt, nigerfrø og smalbladet lupin. De forskellige arter bidrager på forskellig vis, hvilket giver en meget spændende blanding til at øge jordens frugtbarhed. Blandingen er sammensat af plantearter, der ikke umiddelbart er i familie med vore dyrkede arter og kan dermed bruges i sædskifter med vinterraps, hestebønner og ærter. Udgiften til frø forventes at ligge på ca. 600 kr. pr. ha, så den bør sås sidst i juli eller først i august for at opnå størst mulig værdi af efterafgrøden. Kan med fordel tænkes ind i år med tidlig høst. Vildtet vil også få stor glæde af denne artsblanding.

4. Olierædd.ike og blodkløver sået før høst: Det er en ny idé, som vi skal afprøve i praksis. Frøene er gode til at spire oven på jorden, og såning før høst sikrer, at efterafgrøden kan nå at vokse godt til og bidrage til jordens frugtbarhed. Det er en billig måde at øge jordens frugtbarhed. Da det er en frivillig efterafgrøde, er det ikke afgørende om jorden er fuldstændig dækket.

Der er således mange spændende muligheder indenfor efterafgrødernes verden, og det kan være en god idé at benytte flere forskellige typer af efterafgrøder.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.