Her er Enhedslistens landbrugspolitik: Omlægning af landbrugsstøtten

Spørgsmål til Per Clausen, medlem af folketinget og fødevareordfører hos Enhedslisten.

Hvad er landbrugets største udfordringer og hvad skal der ske af konkrete initiativer på landbrugs- og fødevareområdet efter valget, hvis du og dit parti skulle bestemme?

"Landbruget har to meget store udfordringer. Den ene er, at omlægge produktionen, sådan at den er økonomisk bæredygtig – samtidig med at den lever op til fremtidens krav om hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Den udfordring kan den konventionelle produktionsform, som vi kender den, ikke løfte.

Den anden er den store gældsbyrde og de høje jordpriser, som gør det meget svært/umuligt for unge landmænd at komme i gang med at drive et landbrug. Derfor vil vi tage initiativ til en omlægning af landbrugsstøtten så en større del går til økologisk omstilling og etablere en jordbrugerfond, der kan opkøbe landbrugsjord og forpagte denne ud til unge landmænd, som vil dyrke denne på en miljømæssigt bæredygtig måde."

Hvilken udvikling ser du gerne for dansk landbrug i fremtiden?

"Økologi er svaret på landbrugets udfordringer. Det er den eneste produktionsform, som giver mulighed for både at tjene penge og tage det nødvendige hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd. Intet tyder på at koncentrationen på stadigt færre og større bedrifter er vejen frem. Mellemstore bedrifter, fælleseje mellem flere landmænd er vejen frem. Der skal også satses mere på ekstensivt landbrug, hvor naturpleje går hånd i hånd med landbrugsproduktion."

Hvad er efter din mening de vigtigste tendenser, som dansk landbrug skal tage bestik af i fremtiden?

"Det omkringliggende samfunds krav om, at produktionen tager hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd. Ønsket om flere lokalt producerede fødevarer af høj kvalitet produceret på en bæredygtig måde. Nye ejerformer, hvor landbrug kan ejes i fællesskab af flere landmænd, men hvor forbrugere og medarbejdere også inddrages i ejerskabet."

 

LÆS INTERVIEWS MED FØDEVAREORDFØRERE

Landbrugsavisen.dk har interviewet alle ordførere og stillet kritiske spørgsmål til deres landbrugspolitik. Bliv klogere på deres holdninger i vores interviews.

Mette Bock: Vi vil bide VKO i haserne efter valget

Venstre: Valget er afgørende for »det landbrug, vi kender«

DF-politiker: Kvælstof-debat løber let af sporet

Konservativ: Undergødskning koster regnskov i Sydamerika

Kristendemokrater vil bevare selvejet med loft over landbrugsstørrelser

Radikale: Ingen grund til at lempe gødningsregler

S-politiker: Landbruget har malet sig op i et hjørne i miljødebatten

Alternativet: Landbruget skal være 100 pct. økologisk om 25 år

SF: Landmænd skal dele gevinsten ved mere gødskning

Enhedslisten: Drænvandsmålinger kan ikke bruges til noget

PARTIERNES LANDBRUGSPOLITIK: 

LandbrugsAvisen har bedt alle partierne svare på tre centrale spørgsmål om landbrugets fremtid. Se deres svar her.

Faktaboks

De andre partiers landbrugspolitik: 

Liberal Alliance

Radikale Venstre

Konservative Folkeparti

Socialistisk Folkeparti

Dansk Folkeparti

Socialdemokraterne

Venstre

Kristendemokraterne

Alternativet

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle