Her er fem af fremtidens største forbrugertrends

Verdens befolkning lever i højere grad som singler i de store byer - og de bliver ikke sundere. Derfor leder de efter ’super foods’, der også både kan kurere dårlig samvittighed og klimaudfordringerne.

De fleste læsere havde nok forventet, at det første ord i den her artikel ville være klima. Og selv om klima og -forandringerne uden tvivl er blevet et af årtiets største buzzwords og optager mange forbrugere, så er det ikke udelukkende mod de klimarigtige fødevarer, fremtidens forbrugere vil søge mod.

Den aller vigtigste trend inden for forbrug af fødevarer er nemlig, at der bliver flere af os - og dermed flere munde at mætte. Det forklarer Nina Preus, forbrugersociolog hos L&F Analyse og statistik.

"80 år fra nu er vi 11 milliarder mennesker på jorden, verdens befolkning vokser hver dag, det er simpelthen en af de vigtigste trends, vi ser. Samtidig bliver vi ældre, og flere forbrugere rykker op i middelklassen og får flere penge mellem hænderne. Derfor vil de efterspørge sunde varer, for de vil ældes kønt", konstaterer Nina Preus.

Medicin-mad

Og netop sundhed er den anden trend, som sociologen præsenterede tilhørende for under et af de tre torsdagsoplæg på delegeretmødet. For vi bliver ikke sundere. Så kort kan det siges.

"Der er meget viden om, hvordan vi bliver sundere, men det går ikke så godt med det... Og det er et samfundsproblem også fremover, som vi som fødevareproducenter skal tage alvorligt. Vi skal være forrest i bussen og prioritere det her", lyder analysen.

Efterspørgslen er der nemlig. Det ser man bl.a. med begreber som medicin-mad og ’super foods’, der vinder frem. Gojibær, kefir, hampefrø og spirulina. Kender man ikke dem alle, er det værd at gå hjem og slå op. Forbrugerne hiver gerne produkter ned fra hylden, der kan andet og mere end bare at mætte.

"Vi ser jo også alle de her løbe-aps, pulsmålere mv., der hjælper os til at tune kroppen", siger Nina Preus.

"Samtidig dyrker mange forbrugere en nydelsesanalogi: Vi jagter det gode liv. Alt skal bringe os glæde og ikke gøre for ondt. Motion gider vi ikke, hvis det ikke er sjovt, og vi tænker: "Hvis jeg køber økologisk, eller jeg kun spiser bare et lille stykke, så må jeg jo godt".

Og hvad skal man så bruge alle de her trends til, spørger man måske? Ifølge Per Vesterbæk, områdedirektør i L&F, kan et kig på forbrugerne gøre os klogere på, hvilke målgrupper landmændene skal satse på at udvikle produkter til.

Flere singler i byerne

Helt nyt pensum er det dog ikke, at med den kraftige befolkningstilvækst søger flere mod byerne, og at flere lever som singler. En stor del af dem går meget op i smag, kvalitetsfødevarer, dyrevelfærd, og hvordan varene er produceret. En anden andel af danskerne kunne ikke være mere ligeglade.

"Den gruppe af danskere, som vi kalder ’De bekvemme’ (udgør ca. 20 pct. af danskerne ifølge en ny undersøgelse af Kantar Gallup lavet for L&F), vil helst bruge deres tid på alt andet end madlavning og køber gerne færdigretter", supplerer Per Vesterbæk.

En bedre verden

Når man taler om fremtidens fødevareproduktion, kommer man dog ikke helt uden om forbrugernes krav til produkternes klimapåvirkning.

"Vi har en stor rolle at spille. Det er ikke kun forventet, at landbruget går i nul i forhold til udledning og påvirkning af naturen - vi skal faktisk bidrage til at gøre kloden bedre", siger Nina Preus.

Faktaboks

Forbrugertrends og -typer

  • L&F har arbejdet på en række undersøgelser om fremtidens forbrugertyper og -tendenser. 
  • Bl.a. har man med hjælp fra Kantar Gallup spurgt 7.400 danskere om deres forbrugervaner. Det blev der et oplæg på delegeretmødet ud af.
  • I en af undersøgelserne har L&F delt fremtidens forbrugere ind i seks arketyper, eksempelvis ’De bekvemme’.

Emneord

Delegeretmøde 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle