Her er fordele og ulemper ved majs til slagtesvin

Iblanding af majs i foderblandingen er et alternativ til hvede, der sammen med byg udgør størstedelen af proteinandelen i foderet. De lave kornudbytter i 2018 og efterfølgende høje foderpriser har gjort et alternativ som majs endnu mere eftertragtet.

Ved produktion af slagtesvin er det essentielt med en høj kødtilvækst, god foderudnyttelse og god sundhed.  

For at lykkedes med ovenstående er det især vigtigt med en korrekt fodersammensætning, der passer til den enkelte produktion. 

Foderfirmaet Vilomix ser majs som en foderkomponent, som grisene meget gerne vil æde pga. den søde smag. Derudover går man heller ikke på kompromis med energiniveauet i foderet i forhold til anvendelsen af hvede, da energiniveauet i majs er højere end i hvedeafgrøden. 

Til slagtesvin anbefaler Vilomix en iblanding af majs med en maxgrænse på 40 pct. Grænsen er baseret på Seges' dosis-respons forsøg fra 2011, hvor iblandingen af majs blev sat op imod spækkvaliteten og jodtallet. 

Mindre protein, men mere fedt og fosfor

Kødtilvæksten afhænger i stor grad af foderets indhold af protein, og at dette protein er afbalanceret i det rette forhold mellem de vigtigste aminosyrer. 

Kigges der på nedenstående tabel kan det aflæses, at majs indeholder ca. 38 pct. mindre protein end hvede. Derudover indeholder majs også mindre af aminosyrerne lysin og treonin. Især den førstnævnte er vigtig, da det er den begrænsende aminosyre hos grise. 

Det betyder, at ved et mindre indhold af lysin vil udnyttelsen af de resterende aminosyrer i råvaren også forringes. 

Det er derfor vigtigt at have dette i baghovedet ved iblanding af majs i foderet for ikke at miste tilvækst hos slagtesvinene. 


Tallene fra oventående tabel er baseret på analyser foretaget i 2018 af Seges Svineproduktion. Rød markering viser hvor majs fejler, hvor grøn markering viser fordele i forhold til hvede. 

En anden ting, der også kan aflæses i ovenstående tabel, er det høje jodtal i majs. 

Det anbefalede jodtal ligger på 73, og derfor er der en grænseværdi for slagtesvin i forhold til mængden af majs der blandes i foderet. Simpelthen for at undgå at jodtallet bliver for højt, så kødkvaliteten forringes ved at spækket bliver for blødt.

Formalingsgraden er også en vigtig faktor, når man overvejer at udskifte noget af kornet med majs, da majs består af mindre partikler og derved gør formalingsgraden finere. Det kan blive et problem i forhold til udviklingen af mavesår hos slagtesvinene, hvis der ikke kompenseres for det med andre midler. 

Til gengæld indeholder majs mere fordøjeligt råfedt, som der har grøn markering i ovenstående tabel, og det bidrager med et højere energiniveau i foderet. 

Fosforindholdet er også højere i majs, og kan derfor have en sundshedsmæssig fordel, da fosfor spiller en vigtig rolle under den hurtige tilvækst. Det er dog afgørende, at den øgede mængde fosfor i majs også bliver tilgængelig for slagtesvinene ved fx tilsætning af den rette mængde fytase. 

Majs skal være 8-10 kr. billigere i år

Økonomisk er det prisrelationen mellem majs og hvede, der er bestemmende for rentabiliteten ved anvendelse af majs i foderet. 

Hos Vilomix pointeres det, at på grund af det høje protein- og energiniveau i kornet i år skal majsen være 8-10 kr. billigere pr. 100 kg. før det er rentabelt. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle