Her er regeringens jobreform: Væk med PSO-afgiften

Regeringens jobreform byder på skattelettelser, bl.a. i form af fjernelse af pso-afgiften.

Under overskriften "Det skal bedre betale sig at arbejde", lancerer regeringen anden del af Jobreformen, der skal sørge for at flytte flere fra offentlig forsørgelse til job. 

Her er en vigtig del fjernelse af PSO-afgiften som også har været et stort ønske fra landbruget, der mener at den skævvrider landbrugets konkurrenceevne. For eksempel koster den 17 kr. pr. slagtesvin.


I Jobreformens første fase blev der indført et nyt kontanthjælpsloft, skærpet rådighed i form af en 225-timers regel og ret til fire ugers ferie for kontanthjælpsmodtagere i stedet for fem uger.

/ritzau/

 

Faktaboks

Hovedpunkterne i regeringens bud på fase to af job-reformen

  •  Skatter og afgifter nedsættes med i alt med små 20 milliarder kroner i 2025.
  •  Der skal indføres et målrettet jobfradrag, som skal give en årlig skattelempelse på knap 4500 kroner.
  •  Personer med en arbejdsindkomst over 300.000 kroner får kun det fulde jobfradrag, hvis de samtidig indbetaler til pension.
  •  Topskattesatsen nedsættes med fem procentpoint for indkomster op til en million kroner. 
  •  Der indføres i 2017-2019 en jobpræmie for langtidsledige, der får job efter mindst et års ledighed. Jobpræmien kan give en skattefri gevinst på op til 45.000 kroner over to år.
  •  PSO-afgiften afskaffes. Afskaffelsen vil give borgerne flere penge mellem hænderne.
  •  Det var gulerødderne. Samtidig svinger regeringen pisken ved at "justere" en række overførselsindkomster.
  •  Samlet set vil justeringerne ifølge beregninger øge beskæftigelsen med 3200 personer og skaffe cirka 2,3 milliarder kroner.
  •  Regeringen vil blandt andet forlænge "mindreregulering" af de offentlige overførsler i 2024 og 2025, så de vokser "i omtrent samme takt som forbrugerpriserne frem mod 2025".
  •  Lønnen under seniorjobordningen sænkes til højeste dagpengesats for nye seniorjob.
  •  Der indføres en måneds dagpengekarens for alle nyuddannede.
  •  Kun tre børn per familie skal kunne få børnecheck. Desuden vil regeringen indføre et "gradueret loft" over børnechecken, så det fulde beløb kun gives til to af familiens børn.
  •  Revalideringsordningen afskaffes fra 2017.
  •  Voksenlærlingeordningen afskaffes for beskæftigede fra 2020.
  •  A-kasserne skal effektivisere to procent om året i perioden 2017-2020. Det giver en gevinst på 300 millioner kroner.
  •  Desuden skal finansieringen af jobreformen ske ved afskaffelse af grøn check fra 2017 og ved at sætte rentefradraget gradvist ned fra 2021-2025.

Kilder: Regeringen

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle