Her er vores 10 mest læste historier i 2018

På landbrugsavisens top 10 over de historier, der blev læst allermest i 2018 er der lidt fra mange kroge af erhvervet. Desværre præger konkurser også listen, men der er også plads til udbrændt mejetærsker, hvidkløver-støvsuger og en minister der elsker bacon.

1: Gigantisk landbrug sat til salg: 400.000 hektar og 5,5 millioner dyr

Den australske landbrugskoncern Consolidated Pastoral Company er blev sat til salg for intet mindre end en milliard australske dollars, svarende til 4,7 milliarder kroner. Med i købet får man så råderet over 16 australske kvæglandbrug, der tæller over 400.000 stykker kvæg og omtrent 5,5 mio. hektar, der befinder sig på noget af det mest prisvindende stykke landbrugsland i det nordlige Australien.

2: Storlandbrug bukker under for tørke og dårlige priser - indgiver konkursbegæring

Uden udsigt til en bedring i priserne for smågrise og på slagtesvinenoteringen, samt det meget tørre vejr i maj og juni, der med rette indikerede et historisk lavt udbytte, valgte Østergaard Agro I/S allerede i slutningen af juni at indgive sin  egen konkursbegæring. Konkursboets advokat henvendte sig selv til landbrugsavisen.dk og var glad for at få meldt konkursen ud.

3: AC Farming er erklæret konkurs

Et aflyst åben hus- arrangement fik spekulationerne til at rulle og tre uger senere blev svineselskabet erklæret konkurs. Problemerne opstod bla. , fordi tørken i år tog toppen af høsten, smågriseprisen faldt til under 300 kr., og  AC Farmings nye byggeri af en tiptop moderne løbefdeling og renovering af gamle stalde til i alt 1.100 søer i Riis ved Give trak store veksler på selskabets økonomi.

4: Landmand bruger alternativ metode -støvsuger mark for hvidkløverblomster

Efter skårlægningen af hvidkløver på Alphagaard ved Asperup på Vestfyn, kunne landmand Claus Larsen konstatere, at en overvejende del af hvidkløverblomsterne lå mellem skårene. Han lå vågen hele natten og dagen efter kontaktede han nogle han  mente kunne hjælpe ham. De troede først han tog pis på dem.

5: Fremadstormende svineproducent køber kæmpe konkursbo

I maj måned blev en af af landets største svineejendomme, Hedegaard ved Grindsted, er blevet solgt. Ejendommen der i folkemunde er blevet døbt Lille Amalienborg blev købt af den fremadstormende Martin Lund Madsen fra Ny Endrupholm i Bramming.

6: Video: Minister i køligt svar til veganer: "Jeg elsker bacon!"

På Folketingets åbningsdag blev miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) opsøgt af en ung mand fra Veganerpartiet, der spurgte ministeren, om det kommende år kommer til at stå i dyrenes tegn. Efter et par ordudvekslinger med stadig skarpere tone udbryder ministeren: "Jeg kan simpelthen ikke sætte ord på, hvor vild jeg er med bacon", inden han gentog, at han "elsker bacon" og triumferende knyttede næven på vej ind i Slotskirken. Se klippet i artiklen.

7: Spritny mejetærsker udbrændt - nåede kun tre uger i marken

Under den meget tørre høst vil 73-årige Ingvard Damgaards spritnye mejetærsker pludselig ikke starte. Der går ikke længe før lidt ild i halmstrengen bag mejetærskeren udvikler sig meget voldsomt og mejetærsken samt ni hektar rug udbrænder. De meget sigende billeder som Ingvard Damgaards hustru tog efterfølgende står som et stærkt symbol på tørkesommeren 2018.

8: Kæmpe landbrug solgt til østjysk stålkonge

Også i maj blev et af Danmarks største kvægbrug, Tinghøjgaard med 1.100 malkekøer plus opdræt solgt.Køberen er Morten K. Larsen, indehaver af virksomheden Eurosteel Danmark A/S i Hedensted.Tinghøjgaard er tidligere ejet af Bøje Nedergård Pedersen med familie.

9: Stort dansk øko-gods solgt: Ejeren har givet op

Det store økologiske gods Knuthenlund Gods på Lolland fik i marts måned nye ejere. Mejeri, mølleri, bedrift med køer og geder blev  lukket ned. Køberne var nabofamilien Von Rosen, der har bstetydelige investeringer i sol- og vindenergi. Godsejer Susanne Hovmand-Simonsen er fjerde generation på Knuthenlund Gods og hun og familien bor fortsat i hovedhuset.

10: Bank om krakket storlandbrug: Nu salgsklar til 185 mio. kr

Bernhard Mortensens tidligere svinebedrift blev sat til salg i marts. Den Jyske Sparekasse overtog i 2017 bedriften og fyrede Bernhard Mortensen som direktør efter skuffende resultater. Der er tale om et kendt og flot landbrug, Hedegård, hvor den moderne hovedbygning i egnen kaldes "Lille Amalienborg". Som nævnt tidligere i denne tekst købte Martin Lund Madsen i maj måned - altså bare to måneder efter til salg skiltet kom op.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle