Her går det fremad: Europæiske landmænd øger mælkemængden

Den europæiske mælkeindvejning steg med 197 mio. kg i marts.

Mælkeproducenterne i Holland, Italien, Estland og Polen har travlt i malkestaldene.

I følge nye tal fra EuropaKommissionen er det disse fire lande, som især bidrager til den europæiske mælkepulje, der voksede 1,6 pct. i marts svarende til 197 mio. kg ekstra mælk sammenlignet med marts måned sidste år.

Den samlede europæiske mælkeindvejning steg med 1,7 pct. i første kvartal, når man fratrækker den ekstra dag i februar. Tælles denne med er indvejningen 2,8 pct. højere end sidste år.

Målt på volumen er det især hollænderne, som trækker fra. De øgede i marts deres indvejning med tre pct. svarende til 36 mio. kg. Herefter følger Italien med 33 mio. kg ekstra og Estland og Polen gik frem med henholdsvis 21 og 20 mio. kg.)

Danmark er blandt de seks EU-lande, som i år har leveret mindre mælk end sidste år. Den danske indvejning gik tilbage med tre mio. kg i marts.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle