Hestebønner klarer sig økonomisk de fleste år - nulpunkt kun 35 hkg
Ugen På Spidsen: Drop ikke hestebønnerne. Trods et dårligt år i 2018 er der stadig håb for afgrøden, skriver ugens klummeskribent på Mark Plus.

2018 var et rædselsår for hestebønner. Udbytterne var mere end halveret og mange steder kun en fjerdedel af det normale.

Især på lettere jorde, der ikke kunne vandes, gik det galt. Men også på lerjorde var udbyttet drastisk reduceret.

I landsforsøgene med hestebønner lå udbyttet i 2018 kun på 31,8 hkg pr. ha i gennemsnit. Det er et fald på 51,8 hkg pr. ha eller 62 pct. i forhold til 2017 udbyttet - som til gengæld også var et rigtig godt år for dyrkning af hestebønner.

Man har altid vidst, at hestebønner var følsomme for at mangle vand under blomstring. Men ingen havde nok forestillet sig hvor følsomme. Men det viste 2018 med al tydelighed.

Drop ikke hestebønner

På Plantekongressen hørte jeg et indlæg om hestebønner, der fremlagde resultater fra 17 landmænd, som har indrapporteret deres handlinger vedrørende dyrkning af hestebønner i 2018.

Her viste det sig overraskende nok, at udbyttet var størst på de lette jorde, JB 1-3 og på lerjordene JB 5-6.

Spredningen i udbyttet var dog meget stort. Alle hestebønner var meget påvirket af tørken.

Det fremgik, at nulpunktet i dækningsbidrag efter maskin- og arbejdsomkostninger lå på omkring 35 hkg pr. hektar. Så der er stadig muligheder for at opnå en god økonomi i dyrkning af hestebønner de fleste år.

Så lad være at opgive hestebønnerne. Der er i den grad brug for hjemmeavlet protein. Og 2019 er et nyt år.

Gode penge i at bekæmpe lus i hestebønnerMark Fredag 7. december 2018 · 08:00

Hestebønner til kvæg

Hidtil er hestebønner mest brug til svinefoder. Men de er faktisk også oplagte til kvæg som alternativ proteinfodermiddel og som Non-GM fodermiddel. Ikke mindst fordi Arla-landmænd får en merpris for at bruge GMO-frit foder.

Det fremgik af et andet indlæg på Plantekongressen af Betina Amdisen Røjen fra Husdyrinnovation på Seges.

Hun fortalte, at forsøg på Aarhus Universitet, Foulum har konkluderet, at hestebønner potentielt kan erstatte sojaskrå og rapsskrå til kvæg – samtidig med at hestebønnerne også erstatter en anden stivelseskilde.

Forsøgene konkluderede også, at toastning af hestebønner reducerede proteinydelsen (og N-effektivitet) sammenlignet med ubehandlede hestebønner – og derfor tilsyneladende er en unødig omkostning.

”Hestebønner har mange bæredygtigheds relaterede fordele. De dyrkes lokalt, og bidrager til øget bæredygtighed, hvor proteiner produceres der, hvor de afsættes. De bidrager til sporbarhed, da landmanden ved, hvad dyrene fodres med.

Og så har hestebønner en god forfrugtseffekt i marken, hvor de også forøger biodiversiteten,” sagde Betina Amdisen Røjen.

Hun opfordrede til øget samarbejde mellem landmænd udenom foderstoffen i forhold til afsætning. Og mere forædling mod mere robuste sorter med højt proteinindhold. Og gerne flere vinterhestebønner, da de modner tidligere end vårhestebønner.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus. 

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.