Hestebønner skal kunne begå sig på danskernes middagsborde

Forsøgsmarker ved Foulum skal nu være med i et flerårigt projekt, hvor forskere, producenter og forbrugere skal hjælpe afgrøder som hestebønner, sojabønner og ærter fra marken og op på danskernes middagstallerkner.

Bønner og ærter er gode kilder til protein, og de kan sikre næringsstoffer og endnu en vigtig ting: Styrke klimaregnskabet. Alligevel fylder dyrkningen af friske økologiske bælgfrugter til menneskeføde ikke ret meget herhjemme. Det vil forskere fra Aarhus Universitet og RUC i samarbejde med fødevarevirksomheder og producenter gerne have ændret.

"Vi venter os meget af resultatet, blandt andet fordi vi er en bred sammensat gruppe, som kan komme med input fra forskningen, virksomheder og forbrugere", siger Jim Rasmussen, seniorforsker ved Insitut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Et håb er, at man om et par år kan give andre smagskvaliteter end dem, vi kender i dag.

Friske frem for tørrede

I Danmark dyrkes bælgplanter i vidt omfang til foder og anvendes i tørret stand. Man kunne man overveje at høste tidligere og bruge bælgfrugterne friske i stedet for tørrede. Det ville give bedre betingelser for efterafgrøderne – og åbne mulighed for at dyrke andre arter egnet til mennesker frem for dyr.

Det forklarer Chiara De Notaris, PostDoc. ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og aktivt involveret i Organic RDD projektet GrainLegsGo. Det hedder projektet, der kigger nærmere på potentialet for at dyrke friske hestebønner, sojabønner og ærter til human konsum.

Arter findes frem og afprøves

I GrainLegsGo undersøges forskellige sorter af hestebønner, sojabønner  og ærter, som er særligt velegnede til human konsum. Arterne bliver blandt andet identificeret og leveret af NordGen, den store nordiske frøbank, som har vist interesse for projektet, fordi det gør genbanken klogere på hvad de arter, de har på lager kan - med hensyn til både spisekvalitet, dyrkningsegenskaber og udbytte, fortæller Chiara De Notaris.

Et par enkelte arter bliver udvalgt til dyrkning i større parceller i projektet, hvor man specifikt vil kigge på bælgfrugternes samspil med efterafgrøderne. Et større antal arter vil blive afprøvet i mindre skala, netop for at blive klogere på artens egenskaber generelt.

Seniorforsker Jim Rasmussen på Aarhus Universitet , der er projektleder på GrainLegsGo. mener, at overgangen for forbrugerne fra kød til f.eks. hestebønner er nok umiddelbart mere overkommelig og realistisk end at få os alle til at spise insekter.

Positiv effekt på klimaaftrykket

Det er ikke kun nye arter, der undersøges i projektet. Forskerne forventer også en positiv klimaeffekt i form af indvirkning på kulstoflagring i jorden og formindsket udslip af kvælstof.

Det hænger sammen med, at timingen i forhold til efterafgrøderne bliver bedre, når man høster bælgplanterne tidligt. På den måde optimeres næringsstof-kredsløbet i systemet.

Samtidig har bælgplanter et input af både kvælstof og kulstof, som sandsynligvis stimulerer jordens mikroorganismer til at øge den stabile kulstoflagring i jorden.

Mange forsker med

Forskere fra RUC vil i tæt samarbejde med producenter og virksomhederne Råhandel og Ardo (som ejer Frigodan), gennemføre såkaldte Living Labs, hvor forbrugere og producenter mødes, og ideen er at feedbacken fra de mange andre aktører i værdikæden er med til at bestemme dyrkning, produktudvikling og salg af nye bælgfrugter.

Endelig indeholder projektet et demonstrationselement, hvor ideen er at tage kontakt til nøglespillere, der kan være med til at bringe bælgplanter ind i danskernes bevidsthed og ud på middagstallerkner. Det kunne f.eks. være på større fødevaremarkeder eller i restauranter med toneangivende kokke .

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle