Hestebønnerne kom op i løbet af tre uger - på trods af såning i marts

Forårsarbejdet er gået over al forventning, og alle markerne med vårsæd er blindstriglet.

Vi har generelt sået i nogle gode såbed. Til næste år tror jeg dog, at jeg vil investere i en såbedsharve, så jeg bedre kan bearbejde jorden på de mere lerede marker«, siger Kristoffer Hilligsøe.

Han har som nyetableret valgt at skære maskinparken ind til et minimum, men han håber, at der bliver plads til investering i nye maskiner til den kommende sæson.

I sidste weekend kørte han gylle på størstedelen af markerne med rug og vinterhvede med sin egen gyllevogn. Men ellers er det maskinstationen, der har bragt det meste af de i alt 3.500 kubikmeter gylle ud.

I mandags manglede han stadig at udbringe cirka 1.500 kubikmeter gylle. Efter planen skal det udbringes på vårtriticalen, hvor det ikke lykkedes at nedfælde gylle før såning. Og så skal vinterhveden og rugen have tredje gang gylle om en uges tid.

God blindstrigling

Strigling kan være en udfordring i de år, hvor jorden har været fugtig gennem hele foråret. Indtil videre er det dog gået rigtig godt hos Kristoffer Hilligsøe.

»Jeg kører med en CMN Flex-Weeder ukrudtsstrigle, hvor det er muligt at regulere trykket og dermed, hvor hårdt afgrøden skal strigles. Det har været en stor fordel i hestebønnerne, hvor jeg er gået lidt hårdere til den end i kornet«, siger Kristoffer Hilligsøe.

Han er glad for, at der faldt regn i mandags, da bl.a. hestebønnerne så ud til at have det lidt tørt.

Faktaboks

Udfordring her & Nu

  • Såning af grøngødning: Jeg mangler fortsat at så rødkløver i 27 hektar vårtriticale. Rødkløveren skal bruges som grøngødning.
  • Afgræsning: Vi har nogle engarealer, som afgræsses af kvier fra nærtliggende kvægbrug. Jeg glæder mig til, at de ankommer, og til at holde øje med dem i løbet af sommeren.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.