Himmerlands Grovvarer klarer sig pænt gennem hårdt 2018

Trods et hårdt år for landbruget øgede Himmerlands Grovvarer omsætningen i 2018.

Himmerlands Grovvarer præsterede et resultat på 5 millioner kroner for 2018. Det er godt en million mindre end 2017, hvor resultatet var 6,1 million kroner. 

Dog øgede selskabet omsætningen med 56 millioner, fra 570 millioner i 2017 til 626 millioner i 2018. 

I sidste års regnskab forventede ledelsen et resultat før skat på 6,7 millioner korner i 2018, hvoraf 6,5 millioner kroner før skat blev realiseret i 2018. 

”Årets resultat blev et overskud på 5.080.412 kroner, hvilket anses som værende tilfredsstillende under de givne markedsvilkår i 2018”, skriver ledelsen i sin beretning. 

Markedsvilkårene ledelsen refererer til er især svinemarkedet, der har været udfordret af lave afregningspriser.

Desuden havde planteavlerne en ringe høst, men ledelsen skriver, at højere afregningspriser har kompenseret. 

Kilden til den øgede omsætning skal derimod findes i en 25-procents stigning i salg af foder. Noget ledelsen også bemærker og kalder ”meget markant og tilfredsstillende”. 

Ligeledes er produktionen på grovvareselskabets fabrik i Aarhus øget med 15%, også det kalder bestyrelsen for ”Meget tilfredsstillende”. 

Sammenholder man dette med, at det trods et svært økonomisk år for landbruget, er lykkes selskabet at begrænse tab på deres debitorer, får man et billede af et grovvareselskab, der er kommet fornuftigt gennem et svært år. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle