15 procent af omkostningerne pr. kg mælk er barberet væk fra 2013-2016.
Danske mælkeproducenter har været sindssygt dygtige til at effektivisere produktionen de seneste år. På bare tre år er nulpunktsprisen, altså det, det koster at producere en liter mælk, barberet fra 3,18 kr. pr. kg ned til 2,69 kr. pr. kg. Det svarer til 49 øre pr. kg. Og det er vel at mærke efter, at ejeren har fået løn, og landbrugsaktiverne er forrentet med fire procent. Det fremgik af Peder Philipps beretning på kvægkongressen mandag.
»Det er utrolig dygtigt, men også helt afgørende for vores vilkår. Vi skal blive bedre og bedre til at producere, så vi kan holde til det marked, der er,« siger han.
49 øre pr. kg betyder utrolig meget for den enkelte producent. Med en gennemsnitsproduktion svarer det til en forbedring af økonomien på 882.000 kr. årligt.
For erhvervet som helhed svarer det til en besparelse på 2,6 mia. kr. årligt.
»En lav nulpunktspris er noget af det vigtigste, vi kan arbejde med. Alt andet, vi kan rykke på, vil være peanuts,« siger han.
Ifølge Peder Philipp er der flere grunde til, at nulpunktsprisen er faldet, bl.a. at mælkekvoten er væk, så mange har kunnet have lidt flere køer inden for de samme rammer og udnytte den årlige ydelsesfremgang.
»Det har fortyndet kapacitetsomkostningerne,« siger han.
Forbedringen af nulpunktet er ifølge Peder Philipp nået ved at udnytte koens potentiale med mere effektiv fodring, sundhed, holdopdeling og avl samt ved at sætte tingene mere i system.
»Der er stor ros til landmænd og deres medarbejdere og hele kredsen omkring kvægbruget,« siger han.
Selv om der er forhold ved nulpunktsprisen, som landmændene ikke er herre over - for eksempel foderpriser - mener Peder Philipp, at effektiviseringen kan og skal fortsætte.
Faktaboks
Vigtigste punkter fra beretningen
- Nødvendigt overskud: Selv om mange mælkeproducenter kan se frem til millionindtægter i år, advarer Peder Philipp mod at feste løs. »Når man har så store udsving, må man kigge på resultatet over flere år. Ser vi tilbage til 2008, er der brug for et stærkt resultat, men der er også mange huller, der skal dækkes. Der er brug for lang tid med høj pris for at klare reinvesteringer og kassekredit,« siger Peder Philipp.
- EU-budget: Der er brug for ro omkring kvægbruget, når EU-politikken revideres efter 2020. »Vi har brug for at fastholde muligheden for en koblet præmie og for, at hektarpræmierne ikke udjævnes, hvis vi skal klare økonomien og selv fede kalvene op,« siger Peder Philipp. Kvægbruget har af historiske grunde højere hektarpræmier og ønsker ikke, at disse udjævnes.
- Kvægbrugets klimaindsats batter ikke: Politikerne må kigge en anden vej end kvægbruget, når udledningen af klimagasser skal reduceres, mener Peder Philipp. »De faglige ting, vi kan gøre, batter ikke ret meget, og vi har ikke økonomi til at bygge nye stalde, hvor man kan lukke alt muligt. Vi har i 30 år arbejdet med klimaindsats og kan ikke starte forfra som Tyskland og England. Det er embedsmændene, der har sagt til EU, at Danmark kan reducere udledningen, - så må de forholde sig politisk til det,« siger han.
