Hjemsendte elever fra landbrugsskoler er ikke corona-reserve: Passer skolen ved computeren

Landmænd, der er i bekneb for arbejdskraft under corona-krisen, skal ikke forlade sig på de hjemsendte elever ved landbrugsskolerne. De passer deres skolearbejde ved computeren.

Landmænd, der havde håbet på en hjælpende hånd fra de hjemsendte elever ved landbrugsskolerne under corona-krisen, skal ikke gøre sig de store forhåbninger.

Eleverne bliver holdt til ilden af deres lærere med daglig fjernundervisning, lektier og opgaver med skarpe afleveringsfrister og tilbringer det meste af dagen ved computeren.

Den erfaring har svineproducent Jeanne Bredesen, Vesløs i Thy, gjort sig.

Hun ville egentlig gerne have aflastet sine fastansatte medarbejdere i en presset tid, og derfor øjnede hun en mulighed for at ansætte sin elev på halv tid, mens hun alligevel er hjemsendt fra Nordjyllands Landbrugsskole.

Her blev eleverne sendt hjem toradag 12. marts og indtil videre - mindst til 27. marts.

Håbede på hjælp

Men sådan bliver det ikke - det har både Jeanne Bredesen og hendes elev indset efter få dage, hvor eleven har været travlt optaget af skolearbejde ved computeren, med daglige opgaver og afleveringer.

"Hun skal følge et nogenlunde normalt dagsskema og vi vil jo ikke rykke hende ud kl. 6 om morgenen til kl 8 - det kan jeg ikke forvente af en elev. Vi har i øvrigt ikke så meget brug for én, der kan komme halvanden time om morgenen og fodre, problemet er jo mere de rutineopgaver, som begynder at være svære at nå, og hvor vi kommer bag ud", siger Jeanne Bredesen.

Sårbar situation

Situationen på Jeanne Bredsens bedrift med seks ansatte er ikke akut, men med to ægtepar med i alt fem børn er den presset af børnepasning.

Den er også sårbar, hvis en medarbejder skulle blive syg.

"Hvis hver sjette dansker statistisk set vil blive smittet, er der én af vores ansatte, der bliver smittet. Så er vi på den", siger Jeanne Bredesen.

Hun ville ønske, at landbrugsskolerne havde tilbudt at give eleverne fri nu og i stedet forlængede skoleåret.

"Jeg tror bestemt de fleste arbejdsgivere ville have sagt god for, at deres elever kom tilbage til skolen et par uger eller tre senere, hvis skolen sagde: Vi forlænger skoleåret i den anden ende. Men det mener de ikke er en mulighed, og det respekterer vi selvfølgelig, for det er jo børnene og deres fremtid, det handler om".

"Vi må ikke"

På Nordjyllands Landbrugsskole siger forstander Erik Poulstrup, at han gerne ville frigive eleverne og forlænge skoleåret, hvis det var en mulighed. Men det er det ikke.

"Hvis Undervisningsministeriet havde sagt god for, at vi kunne få to, tre eller fire ugers erstatningsundervisning senere, ville vi hellere end gerne frigive eleverne med det samme, men det kan vi ikke få. Skoleperioden er låst fast, det har ministeren været ude at sige flere gange", siger Erik Poulstrup.

Gør fantastisk indsats

Han tilføjer, at han er dybt imponeret over sin lærerstab, som med meget kort varsel men stort engagement har kastet sig ud i den nye undervisningsform, hvor der hver dag bliver lagt opgaver ud på digitale platforme, og hvor dialogen med eleverne foregår på en helt ny måde.

"Det kan godt være, der er nogen lærere, der næsten er for ambitiøse på elevernes vegne, men de gør virkelig hvad de kan for at fremtidens landmænd ikke taber på det her".

"De er bare gået i gang med at lægge opgaver ud og tænke i: Hvordan kan jeg lære elverne noget, som jeg allerhelst ville have vist dem i et værksted. De gør en fantastisk indsats".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle