Hjerteordning opfylder forbrugernes krav til dyrevelfærd

Det nye dyrevelfærdsmærke for kvæg giver masser af kvægbrugere mulighed for at blive belønnet for en ekstra indsats for dyrevelfærdsmærket, var budskabet på Kvægkongressen.

Det første mælkekartoner med dyrevelfærdshjerter på er allerede ude i kølediskene, glædede sektordirektør Ida Storm, L&F Kvæg sig over fra talerstolen i Herning på Kvægkongressens førstedag.

Hun fremhævede det brede partnerskab bag mærkningsordningen som en stor styrke.

"Kriterierne for de forskellige trin i ordningen er udviklet i et stort partnerskab ledet af Fødevarestyrelsen, hvor både blandt andet fødevareproducerende virksomheder, dyrevelfærdsorganisationer og detailhandlen har deltaget aktivt. Kriterierne reflekterer derfor også hvad forbrugerne mener er god dyrevelfærd - de forbrugere, der skal købe vores fødevarer", forklarede hun.

Rigtig høj standard for dyrevelfærd

Ida Storm fandt det derfor glædeligt, at de kvægbrugere, der har lyst og mulighed for at gøre lidt ekstra for deres køer og kalve, nu kan få en påskønnelse for det med et statsligt hjerte-stempel.

Men hun benyttede også lejligheden til at markere, at hjerteordningen ikke betyder, at ikke-mærkede produkter nu er dømt ude.

"Lad mig slå fast: Vi har generelt en rigtig høj standard for dyrevelfærd i Danmark. At der er kommet et nyt mærke betyder ikke, at dyrevelfærden er dårlig i de besætninger, der ikke er med i ordningen. Det viser alene, at vi i kvægsektoren er i konstant udvikling", forklarede hun.

Emneord

Kvægkongres 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle