Hjorteformand: ”Jeg håber, der bliver set velvilligt på de ansøgninger, der kommer”

Omkring en tredjedel af landets 465 hjorteavlere kan næppe leve op til kravene om at få dispensation til det krav om øremærker, som træder i kraft 13. februar, som følge af en EU-forordning.

Det vurderer formand for Landsforeningen for Danske Hjorteavlere, Kim Jensen Kuitse. Han fortæller, at han dog ikke er sikker på tallet. Det skyldes, at det er en individuel vurdering hver gang fra Fødevarestyrelsen, om en hjorteavler lever op til kravene for dispensation.

”Vi kan ikke fortælle vores medlemmer, hvor grænsen går. Vi kan ikke sige, at du skal have X antal hektar under hegn eller der er et minimumskrav på eksempelvis 5 hektar, som man har i Sverige. Det kan vi ikke få ud af dem”, siger Kim Jensen Kuitse, der selv er hjorteavler ved Hillerød.

Fødevarestyrelsen har til Landbrugsavisen oplyst, at 75 hjorteavlere ind til nu har søgt om dispensation. Styrelsen sendte derfor torsdag i sidste uge brev ud til de 465 hjorteavlere, hvor de oplyser om dispensationsmuligheden. Det sker i formodningen om, at der formentlig er flere end dem som allerede har søgt, som det vil være interessant for, men som ikke er bekendt med muligheden.

Håber de gør, som de indikerer

Fra hjorteavlerformanden lyder det, at han håber, at Fødevarestyrelsen vil vende tommelfingeren opad for dem der søger dispensation. 

Han forklarer, at reglerne altid har været sådan, at hjorte skal mærkes, men i Danmark har man haft en generel dispensation fra øremærkekravet. Den dispensation er nu blevet inddraget, da man i EU vil samkøre alle dyrearter under samme regelsæt.

”Jeg håber på, at der bliver set velvilligt på de ansøgninger der kommer. Jeg håber, at Fødevarestyrelsen gør som de indikerer, at de vil gøre”, siger Kim Jensen Kuitse.

Slet ikke inddraget i proces

I de seneste par dage har der været historier fremme om hjorteavlere, der har aflivet deres dyr på grund af øremærkekravet, da de ikke har været klar over, at muligheden for dispensation.

Hos TV2 Østjylland fortæller hjorteavler Svend Erik Baadsgaard, som Landbrugsavisen også tidligere har talt med, hvordan han mener, at udmeldingen om, at man kan få dispensation fra øremærkekravet, kommer for sent, og han derfor allerede har aflivet 80 af sin bestand.

Fra hjorteavlernes formand lyder det, at hjorteavlernes forening siden april i år har kommunikeret ud til sine medlemmer, at det er muligt at søge individuel dispensation til øremærkekravet. Han vil derfor heller ikke kritisere Fødevarestyrelsen for manglende kommunikation på lige det punkt. Det er dog ikke lig med, at han lader styrelsen slippe for kritik. Slet ikke.

"Det vi kan kritisere er, at vi ikke er blevet inddraget i processen frem til den 21. april, hvor vi ikke på noget tidspunkt er blevet hørt", siger Kim Jensen Kuitse.

21. april 2021 er den dag, hvor EU-reglerne om, at alle hjorte ni måneder efter fødsel skal være øremærket trådte i kraft. Her kom det frem, at hjorte der ikke var identificeret 13. maj 2021 senest 13. februar, skal være identificeret.

"Vi bliver først informeret den dag, hvor loven træder i kraft." 
"Det synes jeg er superdårligt", siger han.

Bedøvelse ikke en mulighed

I de seneste måneder har det været fremme, at man ikke kan sælge hjortekød, hvis man bruger bedøvelse, i forbindelse med mærkningsprocessen. Ifølge Fødevarestyrelsen er det en misforståelse, og styrelsen gør opmærksom på, at der er en tilbageholdelsestid for kødet, alt afhængig af hvilket bedøvelsesmiddel, som man benytter sig af.

Kim Jensen Kuitse fortæller, at hjorteavlerne for kort tid siden netop har modtaget reglerne omkring, hvornår man kan sælge hjortekød fra hjorte, der har været bedøvet.

"Men det er en meget avanceret måde, som man skal regne på for at finde tilbageholdelsestiden. Det handler om midlet i kombination med dyrets størrelse. Den kombination giver tilbageholdelsestiden. Man kan ikke bare sige, at der er en tilbageholdelsestid på 21 eller 30 dage. Så enkelt er det ikke", siger han.

I samme ombæring tilføjer han, at bedøvelse i praksis slet ikke er en mulighed.

"Teoretisk er det en mulighed. Praktisk er det ikke. Hos os for eksempel er indhegningen på 10 hektar, hvor der midt i er en stor sø. Og dyrene stikker jo af. Det er jo vilde dyr. Så er et dyr først ramt af en bedøvelsespil bagi, så løber alle de andre væk. Så får du ikke skudt flere dyr den dag", siger Kim Jensen Kuitse, der skønner, at det vil tage mindst en måned at få øremærket hele hans egen hjortebesætning via bedøvelse.