Sponsoreret af MSD Animal Health
Hold dine dyr fri for ringorm
Det er muligt at forebygge og beskytte dine dyr mod ringorm i såvel konventionelle som i økologiske besætninger.

Ved at undgå ringorm kan du opnå produktivitetsforbedring med en øget tilvækst på op til 50 gram dagligt og færre sygdomme hos slagtekalven. Ringorm er desuden meget generende for dyret, og et naturligt infektionsforløb kan vare tre til fem måneder.

Ringorm hos kvæg forårsages oftest af svampen Trichophyton verrucosum. Det er en udpræget kalvesygdom, men voksent kvæg kan også rammes. Særlig udsatte for ringorm er unge, svækkede dyr, der er opstaldet i store grupper indendørs i et koldt og fugtigt miljø.

Ringorm er en meget smitsom sygdom

Trichophyton verrucosum producerer sporer, der spreder infektionen. På den måde bliver infektionen spredt i stalden og mellem dyrene, og dine dyr er i fare for at blive smittet med infektionen ved kontakt med inventar eller ved direkte kontakt mellem dyr. Fra et dyr bliver smittet og til sygdommen bryder ud går der fra 2- 4 uger, og svampesporerne kan overleve i måneder og ofte op til flere år i stalden. Årsagen hertil er, at sporerne er resistente overfor almindelig rengøring.

Dyr med ringorm får hudlæsioner med hævelse, hårtab og skældannelse. De kliniske forandringer varierer i antal og størrelse. Ofte er læsionerne mest udbredt i hoved og halsregion, men der kan ses forandringer over hele kroppen. De følgende to til fire måneder breder infektionen sig som ringe i vandet på kalven, indtil den udvikler immunitet. Ringorm giver tab i tilvæksten, og desuden vil der være varige skader på kreaturets hud. Det betyder, at læderet, som forarbejdes fra huden, er af dårligere kvalitet. 

Ringorm kan også smitte mennesker

Ringorm er en zoonose, d.v.s. at Trichophyton verrucosum kan smitte fra dyr til dyr, men også fra dyr til menneske, særligt udsatte er besætningsejer, personale og familie.
 
Ringorm kan også smitte fra dyr til menneske.


Altså skal du bekæmpe ringorm i din besætning af hensyn til så vel dine dyr, dit personale og din pengepung.

Du kan kontakte din besætningsdyrlæge, hvis du har spørgsmål angående ringorm eller gerne vil høre mere om muligheden for at forebygge og beskytte dine dyr mod denne lidelse.


Ko med ringorm.


 

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health, ringorm, Trichophyton verrucosum

Sponsoreret af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.