Holistisk afgræsning på Svanholm: Godt for landmand, ko og klima

De 120 jerseykøer i storkollektivet Svanholm er topmotiverede græssere: To gange om dagen lokker en ny fold med frisk græs.

Vi har øvet os i tre år, og vi øver os stadig. Men vi bliver bedre for hvert år«, siger Kristine Dalbach, agronom og driftsleder for Svanholms kvægbrug.

Her er de 120 blanke jerseykøer i vinterstaldens dybstrøelse nok mest kendte for at levere mælken til gourmet-isen Hansen Is.

Men i de sidste tre år har storkollektivets malkekøer i sommerhalvåret været pionerer i en driftsform, som Kristine Dalbach har introduceret på Svanholm bl.a. efter inspiration fra et ophold på New Zealand. Driftsformen, som har en lille, men dedikeret og voksende flok af tilhængere i Danmark, er holistisk afgræsning. Et helhedsorienteret system, hvor køerne følger deres drøvtyggernatur og motiveres til at hente en langt større del af deres foder på græsmarken end den gennemsnitlige danske ko. Samtidig øges jordens frugtbarhed og der opbygges mere kulstof i jorden til gavn for klima og CO2-regnskab.

Mange små folde

Holistisk afgræsning indebærer på Svanholm, at markerne deles op i mange små folde, som køerne i samlet flok afgræsser kort og koncentreret.

Efter hver malkning lukkes de ud på en ny fold med saftigt græs, mens det afgræssede stykke får lov til at hvile i adskillige uger.

Systemet har krævet tilvænning for både køer og mennesker, der har fået nye, daglige opgaver med at rulle hegn af poly-tråd ind og ud.

Men køerne har hurtigt lært at glæde sig til næste fold. Sidst på sæsonen er konkurrencen mellem køerne efter malkning knivskarp.

»Så løber de ud på det friske stykke! De er meget motiverede til at æde, for de ved, de ikke kommer ud til noget kedeligt græs«, siger Kristine Dalbach.

Græssets lange hvileperiode og det, at det aldrig bliver bidt i bund, giver gode muligheder for fotosyntese i bladmassen, så græsset kan udvikle et godt rodnet. Samtidig sætter køernes trampen i halvhøje græs skub i omsætningen.

Det hele er godt for mikroorganismerne, for jordens frugtbarhed og for insekterne. Og effekten er mærkbar.

»En dag så jeg en masse stære gå rundt mellem køerne. Man går og bliver glad over, at vi har insektliv og fugleliv, og man lærer at fokusere på noget andet end koens yver, når man går i marken«, siger Kristine Dalbach.

Bedre landmandsliv

Efter tre år og på tærsklen til fjerde sæson er Kristine Dalbach stor tilhænger af holistisk afgræsning,

Hun ser driftsformen som lidt af et columbusæg, der passer som fod i hose til Svanholms målsætninger om et helhedsorienteret, bæredygtigt og økologisk landbrug.

Samtidig henter kollektivet størstedelen af sine indtægter fra beboernes lønarbejde og har overskud til at eksperimentere med nye driftsformer. Desuden er køernes ydelse ikke gået voldsomt ned, selv om diæten nu er langt mere græsbaseret.

Ifølge Kristine Darbach trives køerne under de nye forhold. De er sunde med færre tilfælde af kælvningsfeber end tidligere. Arbejdsbyrden er nogenlunde som før, men er flyttet fra stald til mark, hvor hegnene skal flyttes dagligt. Omkostninger til foder og diesel til traktorer er faldet.

»For mig er der mere livskvalitet i, at jeg kan have et liv i det fri og ikke inde i en stald. Samtidig har jeg en god historie at fortælle til forbrugerne. Og så har jeg en mulig løsning på noget større«.

 

Græskalve klima-plus

Noget af ’det større’, som holistisk afgræsning tilbyder, er argumenter for, at drøvtyggere ikke er klimaets fjender - måske endda tværtimod.

Kvægbrugskonsulent og ambassadør for holistisk afgræsning Thorkild Nissen har skabt stor opmærksomhed efter en kronik på okologi.dk med titlen ’Justitsmord på drøvtyggerne’. I kronikken refererer Thorkild Nissen amerikanske forskere for, at græsfodrede kalve faktisk er en klima-gevinst, når man medregner den kulstofopbygning i jorden, som køerne er årsag til.

»Fortsæt bare med at drikke mælk og spise rødt kød, men efterspørg græsfodrede produkter« opfordrer Thorkild Nissen.

Kristine Dalbach er også overbevist. I de kommende år satser hun på at gå længere ad den vej, Svanholm er slået ind på, med sæsonkælvninger og kalve, der skal gå hos deres mor i flere måneder.

»Vi må ikke være bange for at tænke nyt i forhold til, hvordan vi har vores dyr. Og vi er nødt til at tænke hele vejen rundt, både i forhold til klimaet og i forhold til de forbrugere, der sætter spørgsmålstegn ved vores produktion«, siger hun.

Faktaboks

Hansen Is-køer

  • Al salg af mælk fra de 120 økologiske jerseykøer på Svanholm går til det nærliggende Hansen Flødeis mejeri.
  • Køerne har en gennemsnitlig ydelse på 7.600 kg EKM.
  • Til gengæld ligger maskinomkostninger og udgifter til dyrlæge og kraftfoder lavt.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle