Holland er EU-mester i osteeksport

Hollands eksport af oste ud af EU er steget med 4 procent i 2016.

I 2016 steg Hollands osteeksport til lande uden for EU med 4 pct. til 138.000 ton, hvilket gør Holland til den største enkelt-eksportør af ost i EU. Det skriver Dairy Industry Newsletter.

De vigtigste aftagere af hollandsk ost var Japan (24.000 ton), USA (16.000 ton), Algeriet (12.700 ton) og Mexico (12.000 ton).

Den hollandske osteeksport til EU-lande steg med 10 pct. til 672.000 ton, og smøreksporten til EU-lande steg 20 pct. til 170.000 ton, mens smøreksporten ud af EU stagnerede på 20.800 ton.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.