Holland: To personer har fået overført corona fra mink

Det har tidligere været formodet, at en medarbejder på en hollandsk minkfarm blev smitte med corona gennem dyrene, men nu melder regeringen af det er sandt og gælder for to tilfælde.

Det hollandske landbrugsministerium siger mandag, at det mener at have konstateret endnu et tilfælde, hvor et menneske er blevet smittet med corona af en mink.

I en hollandsk undersøgelse sidst i april hed det, at der var fundet tilfælde af smitte med coronavirus hos mink på to gårde i det sydlige Holland.

I sidste uge sagde regeringen, at det stod med et første tilfælde, hvor coronavirusset var overført fra en mink til et menneske. 

I et brev til parlamentet skriver landbrugsminister Carola Schouten, at den nationale sundhedsstyrelse mener, at risikoen for dyr-til-menneske smitte i området med de to farme stadig er så lav, at den kan ignoreres.

På de to gårde, hvor smitten er fundet hos minkene, er der indført karantæne. Det understreges, at der er tale om få tilfælde, men der opfordres til at holde minimum 400 meters afstand til gårdene.

Ministeriet oplyser også, at der er lav risiko for, at coronasmitten blandt mink kan øge spredningen blandt mennesker.

Minkene havde haft problemer med at trække vejret, inden de blev testet. De er formentlig blevet smittet af personale på farmene. De er de første tilfælde af smitte med coronavirus blandt dyr i Holland.

I andre lande har man fundet eksempler på, hvordan smitte kan spredes blandt dyr.

I Holland har regeringen besluttet, at minkfarme i landet skal lukke i 2024. Farmene producerer minkskind til pelsindustrien.

/ritzau/Reuters

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle