Hollandsk mejeriselskab vil tilbyde andelshavere rabat på vindmøller

Frieslandcampina støtter vindenergi.

Den hollandske storkonkurrent til Arla Foods, nemlig FrieslandCampina, støtter vindenergi.

Selvom man kunne synes, at der er vindmøller nok i Holland, vil det hollanske mejeriselskab Frieslandcampina understøtte opførelse af endnu flere. Det skriver LDM i deres nyhedsbrev.

Frieslandcampina har ligesom Arla Foods en målsætning om at være klimaneutral i 2050.

Et af elementerne til at nå målet er opførelse af gårdmøller, som ikke skal levere strøm til elnettet, men kun til brug på ejendommene.

Frieslandcampina-andelshaverne vil derfpr få tilbudt et bestemt fabrikat med en akselhøjde på 15 meter til medlemspris.

På samme måde blev det i april fremover et krav, at man køber grønt, når der skal strøm i stikkontakten hos Arlas økologer.

Alle 279 økologiske gårde, der leverer mælk til Arla baserer deres elforbrug på vedvarende energikilder som vind- og solenergi.

Initiativet er ifølge Arla kommet fra mælkeproducenterne selv og er allerede fuldt implementeret. Det sker som et led i Arlas ambition om at reducere udledningen af drivhusgasser med 30 procent pr. kilo mælk i løbet af det næste årti og arbejde hen imod netto-nuludledning inden 2050.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle