Hollandsk rapport fraråder glyphosat

Glyphosat findes i jorden og kan blæses rundt med vinden, påpeger hollandsk forsker.

Når man ser på, hvor mange steder, man kan finde glyphosat i jorden, er det ikke anbefalelsesværdigt at godkende glyphosat igen.«

Sådan lyder konklusionen fra en professor ved universitet i Wageningen i Holland. Pressemeddelelsen kommer bare en uge før, EU skal tage endelig stilling til, om aktivstoffet i det populære ukrudtsmiddel skal godkendes 10 år.

Violette Geissen, som professoren hedder, er medforfatter på en videnskabelig artikel, som viser, at der findes glyphosat i mange jorder og også i overfladevand en del steder. Undersøgelserne er lavet flere steder i Europa.

Ifølge Lea Frimann Hansen, kontorchef i Miljøstyrelsen, er det kendt, at glyphosat binder sig til jord.

»Det er overhovedet ikke overraskende, og det er der taget højde for i godkendelsen,« siger hun.

Det er godt i forhold til udvaskning, at det binder sig til jorden, men det kan øge udvaskningen lidt ved kraftige regnfald.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle