Hollandske landmænd køber betydeligt færre kalve i udlandet

Den hollandske kalveimport er vigende.

De hollandske kalveproducenter importerer færre kalve til opfedning. Det viser en opgørelse fra det hollandske erhvervsministerium, som den hollandske kalveforening DeKalvehouder har viderebragt.

I løbet af årets første ni måneder er der importeret 561.300 kalve til Holland. I samme periode sidste år blev der importeret 569.300. Det er dermed langt færre importerede kalve end i 2019, hvor der blev hentet 657.400 kalve hos udenlandske landmænd.

Opgørelsen dykker også ned i, hvor hollænderne køber deres kalve. Her er Tyskland den største leverandør med 74 procent af kalvene. Herefter følger Irland med otte procent, Danmark med seks procent, Belgien med fire procent og Letland og Luxembourg bidrager hver især med tre procent.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle