Honningen fra København er renere, end du tror

Bybi i København laver honning fordelt over mange små bistader i hele byen.

Kan man overhovedet lave honning inde midt i byen?

Det korte svar? Ja.

Det er der blevet lavet i snart otte år - og der har ikke været nogen tegn på, det ikke kan lade sig gøre.

"Det er faktisk en fordel at lave honning i byen. Vi har en lidt længere sæson, masser af blomster, og der bliver ikke sprøjtet med pesticider inde i København," mener Penelope Thagaard, project manager hos Bybi.

"Vi får testet vores honning en gang om året af Fødevarestyrelsen, og vi har ikke haft problemer med hverken tungmetaller eller pesticider."

Det urbane landbrug

Bybi ligger ellers langt fra den landlige idyl - lidt let gemt bag en kontorbygning i et byområde på Amager.

Når man spørger Penelope Thagaard, hvad den største udfordring ved at lave honning i byen er, trækker hun på skuldrene.

"Trafikken kan gøre det svært at komme rundt - eller parkere. Derfor bruger vi ladcykler en del. Vi gør det heller ikke nemt for os selv, når vi vælger at have mellem 25 og 30 forskellige, små bigårde rundt omkring - og en del af dem på tage," svarer hun til sidst.

Smagen af byen

Honningen bliver høstet adskilt, og bliver ikke blandet. Af samme årsag er væggene på fabrikken nærmest tapeseret med spande - alle nøjsomt mærket med tid, sted og mængde.

Derfor sælger Bybi honningen fordelt på bydelene - så der er en Amager-honning, en Nørrebro-honning og sågar en Botanisk Have-honning.

"Vi kan ikke lave en enkeltblomst-honning, fordi vi ikke har nogen kontrol over, hvad der bliver plantet. Til gengæld er det altid spændende, hvordan de forskellige bydele har forskellige smage. I stedet for at standardisere, vælger vi at nyde det uforudsigelige," siger Penelope Thagaard.

De smager alle forskelligt - Nørrebro er stærk i smagen, mens Amager er mild og let - og Botanisk Have er floral, perfumeret og helt anderledes end de andre.

Når man bytter om på by og land

"København har en overraskende biodiversitet. Vi har ikke nogle store områder med monokultur," siger Penelope Thagaard.

"Biodiversiteten er der, fordi Københavns Kommune gør meget for parkerne, men også fordi der er mange altaner og små haver. Folk vil gerne gøre dem pæne og plante rigtigt meget, og det ændrer smagen. Det er næsten som om, at der er byttet plads. Før var diversiteten på landet, men nu er den i byen."

Smagen skifter karakter fra sæson til sæson.

"I bund og grund ved vi aldrig, hvor smagen kommer fra. Et år blev en masse syge lindetræer fældet på Østerbro, og så skiftede vores honning fuldstændigt karakter - det betyder også at københavnerne kan bestemme, hvordan honningen skal smage, efter hvad de planter."

LandbrugsAvisens journalister, Aske og Victoria, er på Danmarkstur i de næste par uger og er på jagt efter lokale fødevarer.

Stadig flere fødevarer sælger sig selv med, hvor de kommer fra. Men hvordan gør man lokale fødevarer til en god forretning, og hvad gør producenterne anderledes? Det er nogle af de spørgsmål de forsøger at få svar på. Læs mere i LandbrugsAvisen og hold øje med, hvor Aske og Victoria er i næste uge. Vi modtager gerne ideer til, hvor de skal dreje forbi.

http://landbrugsavisen.dk/files/styles/article_scaled/public/jagten_logo_mindre_2.jpg?itok=MEzltrHI

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle