Hormonfyldt gylt vandaliserer farestald og farer efterfølgende på staldgangen
Driftsleder møder ind lørdag morgen til synet af en udbrudt gylt, der først og fremmest har ødelagt flere ting i farestalden, men også har samlet en stor bunke halm og efterfølgende faret i den.

I forbindelse med forestående faringer raser hormonerne rundt i søerne, der vil virke urolige og udføre redebygningsadfærd. 

Det blev for meget for en gylt på Særslevgaard i Snertinge, der brød ud af sin faresti i weekenden efter medarbejderne var taget hjem fra arbejde. 

Driftsleder Pernille Roed Jensen møder ind lørdag morgen til et særpræget syn af udbryder-gylten, der ligger med sine nyfødte grise i en stor bunke halm midt på staldgangen. 

Gylten har simpelthen væltet farestaldens halmvogn, og bygget en rede til sin forestående faring. 

Rådgiver: Sådan får du udbytte af kameraovervågning i svinestaldenSvin Torsdag 20. september 2018 · 09:35

Det var dog desværre ikke halmvognen, gylten fandt som det første. Pernille Roed Jensen fortæller yderligere om andre ting, der er væltet, bidt i og halvdelen af staldens mælkeslanger blev bidt over. 

Det gav et større oprydningsarbejde, som driftslederen gerne ville have været foruden sådan en lørdag, men Pernille Roed Jensen er nu alligevel ret stolt over gyltens præstation.

Gylten, som er en omløber, fik 16 levendefødte grise, ingen dødfødte og har heller ikke lagt nogen ihjel i løbet af natten. 

Hun er røget tilbage i en faresti igen og passer efter sigende hendes nyfødte helt fantastisk. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle