Med stor afstand vandt Kennet Birch Vinderslev 'DM i udkørsel'.
Kennet Birch Vinderslev er på hjemmebane, når han sætter sig i førersædet på en af skovens største maskiner - den ti meter lange og tre meter brede finske udkørselsmaskine Sampo Rosenlew FR48.
Det beviste han, da han på Langesømessen med overbevisende margin for tredje gang i træk og ottende gang i alt snuppede titlen som Danmarksmester i udkørsel af træ på den udfordrende bane.
Ikke alene var han den suverænt hurtigste i kvalifikationsrunden, men også i finalen lagde han klar afstand til den næst hurtigste konkurrent. Med tiden 8 minutter og 19 sekunder var han 50 sekunder hurtigere end nummer to, Morten T. Jørgensen, og over tre minutter hurtigere end nummer tre, Josef Karlsson.
I konkurrencen blev der dystet i disciplinerne tårnbygning og præcisionslæsning i terræn.
Konkurrencen var arrangeret af Dansk Skoventreprenør Forening.
Faktaboks
DM i udkørsel
1. Kennet Birch Vinderslev
2. Morten T. Jørgensen
3. Josef Karlsson
4. Lars Prangsgaard
5. Poul-Henning Johansen
6. Thomas Thomsen
7. Ronnie Thomsen
8. Claes Petersen