I 2002 blev Peter Jensens fjerkræ smittet med den alvorlige virussygdom Newcastle Disease. Det blev startskuddet til en af de største veterinære indsatser i de år, da 135 besætninger blev smittet i løbet af 48 dage, og over 175.000 fjerkræ måtte slås ned. Nu er der efter 17 år fundet et nyt udbrud i Danmark, men situationen burde være en helt anden i dag.
Politiet satte en bom op nede for enden af vejen, og omkring huset var der trukket et rødt- og hvidstribet politibånd. Ingen måtte træde ind eller ud fra matriklen uden grundig afvaskning og smittebeskyttelse, og derfor måtte naboerne tage ned at handle for familien.
En overgang kom der næsten 30 personer klædt i beskyttelsesdragter for at gå i stalden og siden aflive familiens dyr.
Det var den virkelighed, der mødte familien Jensen, da det 13. juli 2002 blev konstateret, at Peter Jensens 45.000 burhøner var smittet med den meget smitsomme og dødelige virussygdom Newcastle Disease.
Et udbrud, der endte med at være det første ud af 135.
- Vi blev fanget i eget hjem, fortæller den nu 60-årige Peter Jensen, der i dag har 80.000 skrabehøner på sin bedrift Elviggaard Hønseri i Nr. Bjert lidt nord for Kolding.
- Børnene måtte ikke komme nogen steder, uden at de skulle vaskes grundigt af, og vores bankdame endte med at ringe og spørge, om ikke hun skulle aflevere nogle kontanter nede ved bommen, som politiet havde sat op, som vi kunne give naboen, når de handlede ind for os, siger han og kalder det både "det rene kaos" og "en mærkelig tid".
- Det var sådan set rimeligt nok, at vi ikke slæbte sygdommen rundt til alle mulige hobbyavlere, men det var noget specielt at blive kastet ud i.
Sygdommen spreder sig
Der var dog ikke noget at gøre. Selv om der gik mere end en uge, før hønsene blev slået ned, fordi udbruddet kom bag på myndighederne, der blandt andet måtte haste en ny bekendtgørelse igennem på få dage for at have lovhjemmel til at slå besætningen ned, kunne udbruddet ikke stoppes.
Jeg tænkte tit tilbage under minksagen.
For mens smitten hos Peter Jensen formentlig stammede fra ekskrementer fra vilde fugle, der fandt ind i besætningen i forbindelse med udskiftning af et ventilationsanlæg, var en helt anden og langt mere omfattende smitteopsporing startet syd for Kolding.
En fjerkræhandelsmand, der havde indkøbt fjerkræ, der var smittet med sygdommen, havde nemlig solgt smittede dyr til en lang række hobbyavlere, og i løbet af lidt over en måned blev i alt 135 besætninger smittet. Omkring de 125 udbrud kunne spores tilbage til den samme fjerkræhandelsmand.
- Kredsdyrlægen gav udtryk for, at vi havde gjort, hvad vi kunne. Vi havde indført tøjskift dengang, så der var ingen, der kom ind uden at skifte tøj eller vaske hænder. Vi havde ingen relation til ham fjerkræavleren fra Sønderjylland, siger Peter Jensen.
Alle udbruddene blev fundet i Syd- og Midtjylland undtaget ét på Sejerø nordvest for Sjælland.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Der var sat bånd om hele vejen rundt om bedriften i 2002 for at forsøge at sikre, at smitten ikke spredte sig til andre fjerkræbesætninger. Sygdommen er ikke farlig for mennesker. Arkivfoto
Helt anden situation i dag
Peter Jensens fortælling er blevet aktuel igen, efter der torsdag i sidste uge blev konstateret Newcastle Disease i en besætning hos en kolonihaveforening. Cirka 1.100 duer, hobbyhøns og andre prydfugle blev aflivet. Det er første gang siden 2005, at fjerkræsygdommen er fundet i Danmark, for i 2004 blev det på baggrund af det store udbrud i 2002 obligatorisk for erhvervsbesætninger at vaccinere deres dyr mod sygdommen.
Så selv om sygdommen er dødelig for de fleste arter af fjerkræ og fugle, betyder vaccinestrategien, at man denne gang ikke frygter, at der vil ske en større spredning til landets hønse- og kalkunfarme. Det oplyser Fødevarestyrelsen, der også fortæller, at kun noget af hobbyfjerkræet i kolonihaveforeningen var vaccineret.
Peter Jensens historie trækker på flere måder også tråde til aflivningen af alle mink i 2020. Både isolationen, frygten og den lange kamp for at få erstatning minder om det, minkavlerne gennemgik og stadig gennemgår.
- Jeg tænkte tit tilbage under minksagen. Jeg kan fint sætte mig ind i, hvor stakkels en skæbne det er, siger Peter Jensen.
Stod tom i otte måneder
Peter Jensens stalde endte med at stå tomme i otte måneder, fordi det tog lang tid at rengøre de mange bure, få godkendt erstatningen og finde en opdrætter, der kunne levere nye kyllinger. Faktisk endte EU, der dengang stod for at dække halvdelen af omkostningerne til rengøringen, med at godkende, at der i stedet blev indsat et nyt staldsystem. Det var simpelthen nemmere.
I dag kan Peter Jensen stadig huske mavefornemmelsen fra dengang - for man ved bare, når den er gal med sine dyr.
- Man får sådan en mavefornemmelse om, at der er noget, der ikke spiller. De kagler ikke, som de plejer, og virker sådan lidt dvaske i det, sagt på jysk, siger han.
Også lavere foderoptag og øget dødelighed er klare tegn på, at en fjerkræbesætning er syg.
Faktaboks
På 48 dage spredte frygtet fjerkræsygdom sig til 135 besætninger
- Torsdag i sidste uge blev der fundet et udbrud af den alvorlige fjerkræsygdom Newcastle Disease i Danmark. En sygdom, der ikke er fundet i Danmark i 17 år - altså siden 2005.
- Sidste gang Danmark oplevede et stort udbrud af virussygdommen var i 2002, hvor 135 besætninger blev konstateret smittet i løbet af 48 dage.
- Det førte udbrud blev fundet 13. juli 2002 på Peter Jensens bedrift ved Kolding. I alt fandt man 135 udbrud frem til 28. august. Af dem var ni i erhvervs-besætninger, og 126 var hobbyfjerkræhold.
- Omkring 125 af de 135 udbrud kunne føres tilbage til den samme fjerkræhandelsmand, der havde indkøbt fjerkræ, der var smittet med sygdommen, og videresolgt til en lang række hobbyavlere.
- Udbruddet betød store udgifter til rengøring og erstatning til en lang række avlere. Både dem, der var blevet ramt af sygdommen, og en lang række avlere, der blev ramt af zone-restriktionerne, måtte ikke føre fjerkræ eller æg ud af besætningen. Og konsekvensen var, at de fik store tab.
- Udbruddene medførte også et midlertidigt stop for al eksport af levende fjerkræ og rugeæg og siden eksportstop til en række lande uden for Europa. De sidste restriktioner blev først ophævet seks måneder senere.
- Lukningen af flere eksportmarkeder betød, at et overskud af kyllinger måtte sælges til lavpris herhjemme. Blandt andet blev der i Bilka i august 2002 solgt fem kyllinger à 1300 gram til 55 kroner, hvilket er en kilopris på under syv kroner.
- Det massive udbrud, der var en af de største veterinære indsatser i de år, fik også branchen og Fødevaredirektoratet (nu Fødevarestyrelsen) til at lovliggøre vaccine mod sygdommen, der nu har været obligatorisk siden 2004.
- Ifølge Fødevarestyrelsen var nogle af de smittede fugle i det nye udbrud her i 2022 vaccinerede mod Newcastle Disease, andre var ikke. Indtil videre er der ingen markeder, der har lukket for importen af danske produkter i år.
