Hvad klarer bedst ukrudt i øko-majs?
Se effekten af flere forskellige typer og fabrikater af ukrudtsharver i økologisk majs på Grovfoder-ekskursionen 13. juni.

På Grovfoderekskursionen 13. juni kan du vurdere, hvilken strategi og hvilke maskiner der er bedst til at bekæmpe ukrudtet i økologisk majs og samtidig skåne majsplanterne, og du kan også bese maskinerne.

I en del af de godt 40 ha økologisk majs hos Grovfoderekskursionens første vært, Harro Marquardsen på bedriften Fauerby ved Løgumkloster, er anvendt forskellige strategier og nye typer af ukrudtsharver til bekæmpelse af ukrudt i majs.

Der afprøves også strategier med brænding af ukrudt. Der demonstreres både tandharver og roterende ukrudtsharver fra Einböck, Treffler, CMN og Carre.

Dæk uden dæk

Energirig og stivelsesrig majs fungerer godt i fodringen sammen med proteinrigt kløvergræs. Desuden er der et stort udbyttepotentiale i majs, når bare plantetallet er i orden, og der er styr på ukrudtet. Harro Marquardsen har, som du kan læse mere om andetsteds her på siden, holdt fast i majsen og kan derfor tilbyde sine lakterende køer en ration med en tredjedel majs og to tredjedele græs.

På Fauerby er der desuden demonstration af vejesystemer, in-line NIR på finsnittere samt Grovfoder 4.0, som er det fremtidige managementsystem. Desuden vises Silage Safe, som er et system til dækning af siloer, uden dæksider og sandsække.

Tilmelding

Tilmelding sker på www.grovfoderekskursion.dk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.