Hveden må ikke stå ubeskyttet

Tre til fire svampe-sprøjtninger er standard i England, og Claes Lund følger trop.

"Vi foretog anden svampesprøjtning i hveden sidste uge - den såkaldte T1-sprøjtning. Jeg var ellers indstillet på at lade være, for der var meget lidt at finde, men det ville min konsulent ikke høre tale om. Herovre er man meget nervøs for at lade hveden stå ubeskyttet."

Sådan forklarer Claes Lund på Bilsby Estate om den engelske indstilling til svampesygdomme i hveden. Der var gået 28 dage siden første sprøjtning, og så var det på tide at få beskyttet afgrøden igen, var beskeden.

"Mange sprøjter hver 28. dag, uanset hvad der sker i marken, men generelt er der også et meget fugtigt klima. I år har været helt atypisk," siger Claes Lund.

Netop tirsdag kom regnvejret også til Lincolnshire - en halv time efter afslutningen på svampesprøjtning i vinterraps. Claes Lund håber, at carbendazin mod knoldbægersvamp virker alligevel.

Undlod vækstregulering

T1-sprøjtningen i hvede har bestået i en kvart liter Opus og én liter chlorothanonil - tidligere kendt som Daconil i Danmark - pr. hektar i de fleste af markerne. I enkelte marker blev dog også tilsat Starane eller Ally mod ukrudt.

"Vi ville også have tilsat 1,55 liter chlormequat, men af hensyn til eventuel stress i hveden valgte vi at lade være. Måske må vi så køre ud med Moddus eller Terpal alene lidt senere," siger Claes Lund.

I løbet af et par uger vil det være tidspunktet for T2 til beskyttelse af fanebladet. Her bruges 0,6 liter Opus, en liter Terpal samt et insektmiddel. Og til sidst kommer eventuelt T3 - aksbeskyttelsen - som man dog i nogle tilfælde kan springe over.

Fuld dosis

Hvad angår ukrudt i hveden, blev der i efteråret sprøjtet med to liter af græsmidlet Crystal, 2,3 liter trifluralin og en kvart liter insektmiddel, der næsten altid er med som standard. Og i det tidlige forår blev der fulgt op med 400 gram Atlantis pr. hektar for at udnytte midlets egenskaber mod både bredbladet ukrudt og græs - herunder hovedfjenden, agerrævehale.

"Min konsulent går ind for, at man bruger fuld dosis. Herovre har mange den opfattelse, at man fremmer resistens ved at bruge for lave doseringer," siger Claes Lund.

Alligevel bliver det forudset, at flere arter vil være resistente over for Atlantis inden længe, og ifølge den danske planteavler er den perfekte afløser til Atlantis ikke umiddelbart i syne. Også mod Kerb tales der i England om begyndende resistens, siger han.

24 kilometer vandløb

Problemet med græsukrudt på Bilsby Estate bliver ikke mindre af, at der er krav om en meter sprøjtefri zone langs alle vandløb og to meter langs hegn - og bedriftens 572 hektar gennemskæres af 24 kilometer vandløb, primært drængrøfter. I disse zoner gror naturligvis flyvehavre og agerrævehale i stort tal.

"Vi kan slå arealerne langs vandløb og hegn, men vi er med i et miljøprogram som betyder, at vi kun må slå en side om året," siger Claes Lund, der netop har investeret i en ny hegnsklipper, som ved hjælp af den lange hydrauliske arm kan slå både hegn og ned på siden af grøfterne.

"Vi er tvunget til at slå siderne, hvis vandløbene skal bevare deres vandledende kapacitet. Og det er vores eget ansvar, at det bliver gjort," tilføjer danskeren.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle