Hver tredje landmand dropper elever

En tredjedel af de landmænd, som har elever på deres bedrift, regner ikke med at have elever i fremtiden. Især lønnen er et problem, viser LandbrugsAvisens undersøgelse.

Landmænd vælger i stigende grad elever fra - de er for dyre, og deres arbejdskraft står ikke mål med udgifterne til dem.

Det viser en undersøgelse, som LandbrugsAvisens har foretaget blandt danske landmænd. Den viser med al tydelighed, at dansk landbrug står med et problem, når hver tredje landmand ikke længere vil have elever.

»Jeg har haft elever i 40 år. Men nu er de aftaler, der er blevet forhandlet med 3F, så ringe, så den elev, jeg har nu, bliver den sidste,« fortæller en landmand i undersøgelse LandbrugsAvisen har foretaget.

DERFOR DROPPER DE ELEVERNE

86 procent af de landmænd, som har elever synes ikke, at elevens bidrag til arbejdspladsen er værd, den løn, de får.

»Jeg har haft elever i fem år, men måske er det den sidste jeg har nu. Lønnen og omkostningerne til elever står slet ikke mål med udbyttet,« skriver en anden i LandbrugsAvisens spørgeskemaundersøgelse.

Landmændene oplever, at eleverne er dårligt forberedte, når de kommer fra skolerne. De er ikke klædt på til det arbejde, der forventes af dem, når de møder på jobbet efter skoleforløbet. Eleverne bliver også valgt fra, fordi der er for meget administrativt arbejde forbundet med det at have elever.

IKKE OVERRASKENDE

Viceformand i Landbrug & Fødevarer og formand for Uddannelsesudvalget for landbrug Lone Andersen mener ikke, det er overraskende, at landmænd vælger eleverne fra.

»Det bekymrer mig, at tallet er så højt, men der er pressede situationer på vores gårde lige nu. Man ser sine omkostninger nøje an, og så vil der være nogle, der vurderer, at det ikke er det værd,« siger Lone Andersen.

LAVERE ENDNU

Lønnen er alt for høj, mener landmændene. Tænketanken CEPOS, Center for politiske studier, foreslog for nyligt, at elevlønnen generelt skal sænkes fem procent. Det vil give 2.200 flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne.

»Fem kroner i timen vil ikke kunne dække den ekstra tid, jeg skulle bruge på at lære en elev op,« skriver en landmand.

Godt 70 procent af landmændene ville heller ikke overveje at tage en elev mere, hvis lønnen var fem procent lavere.

L&F ER ENIGE

Selv om Landbrug & Fødevarer ikke deltager i trepartsforhandlingerne, der i øjeblikket er i gang mellem regeringen, arbejdsgiverforeninger og lønmodtagere, så er man enig med Cepos.

De danske landbrugselever har betydeligt flere penge mellem hænderne end andre studerende, mener Lone Andersen.

»Vi arbejder hårdt for, at lønnen skal ned under skoleperioden. Omkostningerne for læremesteren er for høje,« siger hun.

Det håber hun vil betyde, at nogle af de landmænd, der ikke ønsker elever i fremtiden, vil revurdere deres indstilling.

»Vi har brug for nogle dygtige virksomhedsledere på vore bedrifter og nogle til at overtage gårdene fremover. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi forpligter os til at uddanne elever,« siger hun.

UDEN FOR DANMARK

I stedet for elever benytter landmændene sig af anden arbejdskraft - helt præcist 155 af de 336 landmænd uden elever. Det kunne for eksempel være arbejdskraft hentet uden for Danmark.

»Eleverne er stadig ikke på niveau med udenlandsk arbejdskraft med hensyn til arbejdstider og arbejdsmoral,« skriver en landmand.

DE KAN NOGET SÆRLIGT

Lone Andersen understreger, at det er vigtigt at tage elever i praktik. Elever kan bidrage med mere end bare arbejdskraft, forklarer hun:

»De tjener også deres løn ind ved at bidrage med nytænkning, ny inspiration og positive oplevelser i hverdagen.«

Læs mere i Landbrugsavisen, der udkommer 29. april

Faktaboks

Løn til eleven

  • Eleven får samme timeløn under praktik- og skoleophold
  • Lønnen udbetales af læremesteren
  • Læremester får refunderet en del af lønnen, der er stigende i forhold til, hvor langt henne i uddannelsen eleven er.
  • Størrelsen på refusionen er den samme uanset evt. skoleophold, overarbejde, tillægssatser mm.
  • 11.230 kr. om måneden - det er startlønnen for en førsteårselev før skat og ekslusiv tillæg mm.

Relaterede

29. apr 00:00

Eleverne er deres løn værd

Det bekymrer formand for LandboUngdom Peter Jørgen Kock, at 30 procent af de adspurgte landmænd ikke ønsker elever i fremtiden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle