Lars Hvidtfeldt roser Landbrugsstyrelsen for, at minivådområderne kan dyrkes igen, når projektperioden udløber. Dog er der stadig risiko for, at det beskyttes efter paragraf 4-reglen, påpeger han.
Det glæder Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, at Landbrugsstyrelsen ændrer bekendtgørelsen om beskyttede naturtyper så minivådområder med tilsagn fra Landbrugsstyrelsen ikke bliver omfattet af §3-beskyttelse, så længe de er omfattet af en aftale med en offentlig myndighed.
"Grundlæggende set er vi glade for, at vi har fået håndteret det her, og at de har meldt ud, at de ændrer bekendtgørelsen, men det er en skam, at man allerede efter et år skal tage stilling til, hvad man skal gøre med minivådområdet", siger Lars Hvidtfeldt.
Han henviser, at man efter den 10-årige tilsagnsperiode har et år til at genopdyrke arealet, men der kommer dog også en mulighed for at vedligeholde arealet, så man undgår paragraf 3-beskyttelse.
Lars Hvidtfeldt påpeger desuden, at det kan ske, at der indfinder sig fredede bilag 4-arter sig på arealet, så arealet bliver naturbeskyttet.
"Det er en risiko hele tiden", slår han dog fast.
Allerhelst havde Landbrug & Fødevarer håbet, at minivådområder blev klassificeret som en teknisk installation i stil med en bygning, men det skete altså ikke.
Landbrug & Fødevarer arbejder på at sikre, at incitamenterne til at bygge minivådområder sikres, eksempelvis ved udbetaling af støtte tidligere, i stedet for ved færdiggørelse af projektet, så landmænd undgår at komme likviditetsklemme.
"Hvis der bliver afdækket problemer i forbindelse med udrulningen af minivådområderne, så er vi meget opmærksomme på at få dem løst", siger Lars Hvidtfeldt.
