I weekenden har Henrik Zobbe, leder af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, udtalt til Ritzau sig om danske rammevilkår. Omtalen er bragt i flere store aviser.
Henrik Zobbes pointe er, at landmænd selv er skyld i deres gæld og bør gå konkurs, hvis de ikke kan stå selv.
Nu går Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, i rette med hans udtalelser. Ja, landmænd skal ikke have statsstøtte i krisen, men det er forkert, når Henrik Zobbe forsøger at negligere de danske rammevilkår, mener Lars Hvidtfeldt.
”Zobbe taler meget om gældskrisen. For mig er det ikke gældskrisen, der er et problem. Det er indtjeningsprisen, at afregningsprisen er faldet. Samtidig har vi omkostninger bagfra, der stiger,” siger Lars Hvidtfeldt.
En af Henrik Zobbes pointer er, at der er landmændenes egen skyld, hvis de har en økonomi, der ikke holder til den nuværende krise.
Her er Lars Hvidtfeldt kun delvist enig.
”Hvis vi havde haft nogle ordentlige rammevilkår, så havde indtjeningen været bedre. Det havde gjort, at landmandens økonomi havde været mere robust,” siger Lars Hvidtfeldt.
”Når politikerne påfører landmændene den højeste pesticidafgift i verden, en høj ejendomsskat og pålægger os en voldsom undergødskning - dét alene er jo de første 1000 til 2000 kroner pr. hektar. Hvis han ikke giver mig ret i, at det er rammevilkår, der skader økonomien, så ved jeg ikke hvad,” siger Lars Hvidtfeldt.
”Det er som om, at politikerne mener, at det skal være så vanskeligt som overhovedet muligt at udnytte sit produktionsapparat. Det har konsekvenser, for så lukker produktion. Det betyder jo også afskedigelser af slagterimedarbejdere.”
”Det, vi beder om, er, at vi skal kunne drifte os ud af det. Vi står ikke med hatten i hånden. Vi vil bare have, at det kan løbe rundt. Problemet er, at vi ikke har måttet tjene penge. Så har man pålagt os nye byrder, der har gjort det svært at spare op. Et godt eksempel er, at vi sidste år fik en vækstaftale. Bagefter kommer regeringen så med et forslag om at forbyde gødskning og sprøjtning på §3-arealer. Det er et godt eksempel på, at man hele tiden kører et nulsumsspil over for landmanden,” siger Lars Hvidtfeldt.
Han pointerer, at Landbrug & Fødevarer ikke har bedt om ekstra statsstøtte til landmandens drift, men bedt om bedre rammevilkår med Ruslands-pakken, som L&F fremsatte i december.
Læs også et uddybende interview med Henrik Zobbe her.
Faktaboks
Store omkostninger
Landbrug & Fødevarer har udført et nabotjek, der viste, at danske særregler koster Danmark 4,6 milliarder kroner.
