De økonomiske vismænd har offentliggjort deres produktivitetsrapport, hvor de sætter fokus på den lave produktivitetsvækst i samfundet. Landbruget har derimod markant fremgang.
”Hvis du taler om produktivitetsudviklingen, så viser landbruget vejen.”
Sådan lyder det fra Frank Øland, cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer, efter Det Økonomiske Råd har udgivet deres rapport om produktiviteten i Danmark.
Baggrunden for rapporten er dyster:
Produktivitetsvæksten – altså hvor meget ekstra der produceres pr. løntime – er beskeden i Danmark.
Landbruget er en af undtagelserne.
Fra år 2000 til 2016 er samfundets produktivitet øget med en procent årligt. For landbruget er tallet fire procent. Det er kun overgået af ”Information og kommunikation”, altså den galopperende it-sektor.
Artiklen fortsætter under figuren...
”Vi har i landbruget haft en imponerende produktivitetsudvikling. Hvis du tænker landbrug i forhold til 50 år siden, så er det noget helt andet i dag”, påpeger Frank Øland.
Landmændene har hele tiden udviklet sig, både teknologisk, men også strukturmæssigt med stordriftsfordele.
”Der er ingen tvivl om, at vi er et meget konkurrenceudsat erhverv, så hvis man ikke hele tiden er oppe på tåspidserne, så er man der ikke længere næste år, hvor du omvendt nok i den offentlige sektor kan finde nogle lommer, hvor du ikke hele tiden er udsat for samme pres”, vurderer han.
Landbrug & Fødevarer så gerne, at eksempelvis realkreditsektoren og forsyningssektoren – energi og vand – blev udsat for samme konkurrencepres.
”Der, hvor det bliver interessant, er: Hvad kan vi gøre for at øge produktiviteten? Vi er helt enige med Det Økonomiske Råd i, at der er sektorer, hvor der er manglende konkurrence. Hvis vi fik mere konkurrence i realkreditsektoren og forsyningssektoren, ville det forhåbentlig føre til lavere priser, og det vil være til gavn for hele samfundet.”
Det Økonomiske Råd siger, at de foretrækker afgifter frem for regelregulering, når politikerne gerne vil skubbe samfundet i en bestemt retning, fordi regelregulering hæmmer produktiviteten. Her er Landbrug & Fødevarer ikke altid enig.
”Det, der sker i praksis er, at vi får en regulering, og så får vi afgifter oveni. For eksempel for pesticider. Så får vi at vide hvad vi må og ikke må, og så får vi også afgifter oveni. Det er i hvert fald ikke produktivitetsfremmende.”
Derudover så han gerne, at vismændene havde mere fokus på, at mangel på kvalificeret arbejdskraft i stigende grad hæmmer produktiviteten.
Et andet forhold, Vismændene påpeger, er, at elafgifterne hæmmer produktiviteten, hvilket L&F er enige i.
Historisk set, fra 1966 til 2016, har landbrugets produktivitetsfremgang endnu højere: Nemlig seks procent.
"Det er et helt generelt billede. Den årlige timeprodukvitetsfremgang er aftaget over tid på tværs af sektorer og lande. Den fristende forklaring er, at teknologien ikke udvikler sig så hurtigt som tidligere, men når man kigger på de seneste 10 år, siden vi fik den første iPhone, så har udviklingen været imponerende, så jeg tvivler lidt på det. Der er ikke nogen, der har det entydige svar, men du ser det både i dansk økonomi og globalt", siger Frank Øland om den lavere produktivitetsfremgang, som også landbruget oplever.
Et lille aber dabei er, at landbruget nok har produktivitetsfremgang - til gengæld er de priser, de får for deres varer, under pres. Dermed kanaliseres produktivitetsfremgangen ikke nødvendigvis over i højere indtjening for landmanden.
Faktaboks
Nyt produkvitetsråd
I forvejen findes der to råd:
- Det Økonomiske Råd
- Det Miljøøkonomiske Råd
Fremover kommer der også et tredje råd - produktivitetsrådet - som har til opgave at lave modeller for, hvordan politikernes ændring af eksempelvis rammevilkår ændrer produktiviteten i samfundet.
L&F roser nedsættelsen af produktivitetsrådet.
