Det er ikke svært at forstå, hvorfor den almindelige dansker nogle gange ryster på hovedet af Beslutningsdanmark og så ellers bare passer sit arbejde og sin hverdag. På Christiansborg skulle man måske have et kursus i at sige undskyld. Det mener LandbrugsAvisens chefredaktør Christian Friis Hansen.
"Det er lidt moderne for tiden at snakke om et opgør med nulfejlskulturen. Så meget, at selv statsminister Mette Frederiksen (S) i coronakrisens begyndelse på forhånd sagde, at der ville blive lavet fejl. Hendes forudsigelse har vist sig at holde stik, og andet ville også være mærkeligt.
Men én ting er konstateringen af, at der vil blive lavet fejl. Den er grundlæggende ufarlig, for den er selvfølgelig og vi har med mennesker at gøre.
Det virkelig interessante spørgsmål her er, hvordan man agerer, når der så er sket fejl. Stiller man sig så op på en ølkasse og råber det ud til verden? Det synes ikke at være en paradedisciplin.
Lige nu har vi to enestående eksempler på, hvor meget en undskyldning kunne have betydet.
Den tidligere Venstre-politiker Inger Støjberg er stillet for en Rigsret, og ved Retten på Frederiksberg arbejder en Granskningskommission på at rede de juridiske tråde ud i sagen om aflivningen af alle danske mink. Tænk, hvis Inger Støjberg og Mette Frederiksen i de respektive sager bare havde sagt undskyld.
Inger Støjberg kunne i grunden have sagt: »Ja, vi fik nok skåret det lidt for skarpt ud i den pressemeddelelse, for selvfølgelig skal vi overholde alle konventioner, vi har skrevet under på. Men selv om vi således er forpligtede til at vurdere alle par individuelt, skal der ingen tvivl herske om, at unge piger ikke skal tvinges i ægteskab med ældre mænd, og de vil selvfølgelig blive skilt ad«. Havde Støjberg i tide sagt det, havde hun fået en næse af Folketinget, og så havde den sag ikke været længere.
På samme måde må man spørge, om Granskningskommissionen, som jo alene handler om manglende lovhjemmel og ikke om den eventuelle sundhedsfare ved fortsat minkhold, ikke kunne have været undgået, hvis statsministeren ærligt og redeligt havde stillet sig op, sagt undskyld, bedt om tilgivelse og havde spillet med åbne kort?
Her menes ikke efterforskningen i, om der var belæg for at udråbe minkene som den sundhedsfare, de blev, det er en ganske anden og i virkeligheden meget, meget alvorlig sag.
Men gigantiske, bureaukratiske maskiner kværner nu i månedsvis med trecifrede millionudgifter til følge. Vi medier skriver, snakker og sender i én uendelighed. Men beretter vi i virkeligheden ikke om et spil eller en leg, der har Beslutningsdanmark som den eneste deltager?
Det er utænkeligt for en virksomhed som LandbrugsMedierne ikke at følge eksempelvis Granskningskommissionen, når den nu er nedsat. Men den politiske kultur eller mangel på samme, der ligger til grund for både den og Rigsrettens nedsættelse, trænger til et serviceeftersyn.
Specielt fordi, de kunne have været undgået".
