I Grindsted høster landbrug bygsort fra 1850 med selvbinder

På museumslandbruget Karensminde i Billund høstes der lige nu med maskiner fra før 1950.

Forleden kom en JF Letbinder med kraftoverføring på arbejde, da der skulle høstes på bedriften Karensminde i Grindsted.

Maskinen, som også findes i en hestedrevet model, høstede en seksradet vårbyg - en sort fra 1850, som skal bruges til bondeøl.

"Vi er en museumsgård, der skal fremstå som et landbrug fra før 1950. Derfor arbejder vi med gamle kornsorter og husdyrracer. På gården har vi heste, køer, grise, får og ænder", forklarer Hans-Peter Festersen, der er ansat som bestyrer af landbruget, og som har sendt fotos af høsten ind til konkurrencen Skyd Høsten.

Høstdag med gammel dronningborg

Landbruget er en del af Billund Museum og åbent for besøgende. 1. august holdes der f.eks. høstdag. Her kan gæsterne opleve forskellige høstformer igennem tiden.

"I begyndelsen brugte man jo le, hvor kornet blev slået af og samlet i bundter. Senere kom en aflægger, der slog kornet af, og sidenhen selvbinderen, der både kunne slå kornet af og binde bundterne", siger Hans-Peter Festersen.

På høstdagen kan man også opleve en bugseret Dronningborg-mejetærsker, som ganske vist er koblet bag på en traktor, men som også var forløberen til det, som vi i dag kender som mejetærskere.

Hans-Peter Festersen er den eneste fuldtidsansatte på landbruget, men får hjælp af en masse frivillige i Karensminde Venner. Den frivillige hjælp er helt nødvendig.

"Når vi skal have en gammel Dronningborg, der har stået stille i 30 år til at køre, så skal der arbejdes en del på det", siger han.

drives som enggård

Landbruget drives i øvrigt som en såkaldt enggård. Omkring den er der et såkaldt engvandingssystem, der blev etableret i 1860 og stadig er intakt.

"Det var en måde at sikre et stort engareal. Hvis det var tørt, kunne man som landmand stemmer den lokale å op og lade markerne overrisle bede, så der hele tiden var græs til afgræsning og høst," siger Hans-Peter Festersen.

Selv har han været på gården i 27 år. Han er landmandsuddannet, men har en forkærlighed for de gamle metoder.

"På den måde er min hobby henad vejen blevet min levevej", siger han.

Med de indsendte billeder deltager Hans-Peter Festersen i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Obs. artiklen er rettet kl. 11.32 da det tidligere fremgik at Karensminde ligger i Billund. Det er ikke tilfældet.

 

 

Faktaboks

SKYD HØSTEN 2021 - SÅDAN GØR DU

Skyd Høsten Bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 700 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move bluetooth-højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.

Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner. 

Skyd Bedste Video:

Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   

Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden. 

    Emneord

    Skyd høsten 2021

    Forsiden lige nu

    Seneste videoer

    Se alle