I superåret 2017 faldt smågrise nu: I år holder priserne sig oppe

Smågrisepriserne plejer at falde i disse uger, men 2019 ser foreløbig ud til at være en undtagelse.

Efteråret er for alvor over Danmark, og det er normalt ensbetydende med faldende noteringer på smågrise, men det ser foreløbig ud til at gå anderledes for sig i år.

Den kommende uge holder både den beregnede notering og puljenoteringerne hos SPF og Porc-Ex sig i ro, og lyder dermed fortsat på henholdsvis 484, 480 og 480 kr.

Den manglende efterårskorrektion står i kontrast til 2017, der ragede op som et af de bedre svineår med god indtjening for de fleste svineproducenter.

2017 var netop kendetegnet ved, at noteringerne dykkede i september.

Den beregnede notering faldt i 2017 f.eks. ti kr. til 415 kr. i uge 38, som vi går i mod. SPF-puljenoteringen lavede et tilsvarende fald til 475 kr. Derimod holdt Porc-Ex sin notering uændret fra uge 37 til uge 38 og faldt så ti kr. ugen efter.

Uge 40 blev til gengæld startskuddet til store fald for begge puljenoteringer, der frem til uge 44 faldt fra henholsvis 465 og 470 kr. til 380 kr. for begge noteringers vedkommende.

Derfor er udviklingen i disse efterårsuger ekstra spændende for landets svineproducenter, men foreløbig ser det altså ud til, at noteringerne holder stand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle