15 nye nationalparker betyder flere store, vilde dyr i den danske natur.
Når Morten Kamp Schubert sætter sig på sin mountainbike og fræser rundt i Kongshøj Skov lidt syd for Aalborg, så er det ikke kun forhindringer som bakker og skarpe sving, turen byder på.
Tit er cykelsporet blokeret af op mod 10 fritgående køer.
Og det er en chokerende oplevelse pludselig at stå blandt de store dyr, så tæt man næsten kan røre dem.
"Jeg oplever at møde køerne på tæt hold, og derfor frygter jeg for farlige situationer", siger Morten Kamp Schubert.
Og det er ikke kun køer, du kan risikere at støde på i den danske natur fremover.
I starten af december blev regeringen og partierne i rød blok nemlig enige om en ny biodiversitetspakke. Med den er der blevet afsat knap 900 millioner kroner til blandt andet at oprette 15 naturnationalparker og i dem skal der gå flere store, græssende dyr som bisonokser, vilde heste og køer rundt.
Men muligheden for at opleve nye dyr på cykel- eller gåturen, vækker ikke begejstring hos to af landets største idrætsforeninger – Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, er nervøs for, at de store dyr kommer til at optage så meget plads, at der ikke er plads til mennesker.
"Det kan give konflikt, hvis der er dyr, der kræver så meget plads og så meget alenetid i naturen, at der faktisk ikke er plads til mennesker - og at mennesker føler sig utrygge ved at gå ind i områder, hvor der er vilde dyr", siger hun til DR Nordjylland.
MÅ IKKE GÅ UD OVER MENNESKER
Hos både DGI og DIF understreger man, at man bakker op om ambitionerne om at skubbe den danske biodiversitet i en bedre retning. Men det må ikke gå ud over de mennesker, der ønsker at bruge naturen til fysisk aktivitet og udfoldelse.
"Vi har behov for at gøre Folketinget, ministerier og styrelser opmærksomme på, at der er en meget, meget stor del af befolkningen, der er vant til at dyrke motion og opleve skovene – og dem skal vi også tage hensyn til", siger direktør i DIF Morten Mølholm.
Han mener i stedet, at man kunne overveje at sætte mindre dyr ud i naturen som får eller hjorte.
"Og så holder man sig væk fra dyr som vildheste og kvæg, der kan være meget opsøgende og have svært ved at sameksistere med børn og voksne, der cykler eller løber i naturen", siger Morten Mølholm.
'INGEN GRUND TIL BEKYMRING'
Tidligere videnskabelig direktør i Københavns Zoologisk Have og nuværende formand for Det Dyreetiske Råd, Bengt Holst, forstår godt, hvorfor helt almindelige danskere kan være bekymrede.
"Jeg kan godt forstå, at man bliver bekymret, for det er noget nyt, at man skal forholde sig til store dyr, som man ikke er vant til at se ude i naturen", siger han.
Men der er ingen grund til bekymring, hvis man spørger Bengt Holst. Det handler blot om, at man respekterer dyrene og holder afstand.
"Det er kun, hvis man trænger dem op i en krog, at de kan finde på at gå til angreb. Og det skal man selvfølgelig undgå. Så når man kommer som publikum, skal man behandle dem som almindelige vilde dyr", siger han.
Bengt Holst forklarer, at det dog ofte går uden problemer, når mennesker og vilde dyr færdes i de samme områder i den danske natur.
"Det fungerer jo ganske glimrende med hjortene i Dyrehaven nord for København. Der respekterer folk, at de ikke skal gå for tæt på dyrene, og dyrene kan slippe væk fra mennesker. Det er sådan en situation, man gerne skal opnå", siger han.
GIVER MERE INTERESSANT NATUR
Det er DGI og DIF’s ønske at kunne gå i dialog med politikerne på Christiansborg om deres bekymringer.
Og hos et af de partier, der var med til at præsentere biodiversitetspakken i slutningen 2020, er man villig til at gå i dialog med forskellige organisationer. Men DGI og DIF skal ikke forvente at stå i første række.
"Jeg vil selvfølgelig gerne i dialog med friluftsforeninger, idrætsforeninger og andre. Men naturorganisationer- og forskere er i mine øjne de primære interessenter, når vi skal have udfoldet de her naturparker", siger Enhedslistens Miljø- og Naturordfører Mai Villadsen.
Hun mener, at DIF og DGI’s bekymringer er helt ubegrundede. Hun tror ikke, at færre mennesker fremover vil bruge naturen, fordi der udsættes større, vilde dyr.
"Det er jo ikke sådan, at Danmark bliver plastret til i vilde dyr. Det her handler om 15 natur- og nationalparker. Jeg er bange for, at organisationerne puster til en irrationel frygt", siger hun.
"Det her vil give en varieret natur, som er mere interessant at kigge på for mennesker. Jeg tror, det vil få flere ud i naturen"
Mai Villadsen understreger samtidig, at ambitionerne bag de nye planer primært er til for naturens skyld – og ikke vi menneskers.
"Vi skal passe på en natur, som er i en enorm krise – og dét er det vigtigste", siger hun.
STORE DYR SKAL GENOPRETTE NATUREN
Hos formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, René Christensen (DF), handler bekymringen for de større dyr snarere om, at vi mennesker måske er kommet langt væk fra naturen i vores dagligdag.
"Jeg tror, det handler om, at man skal finde ud af, hvordan man er som menneske ude i naturen. Vi er gæster i naturen, og den er ikke bare på vores præmisser", siger han.
Han forklarer, at dyr som heste, bisonokser og køer sættes ud i naturen for at pleje den.
Her duer det ifølge René Christensen ikke at sætte geder eller ponyer ud. Det kræver nemlig store, græssende dyr, hvis man vil genoprette den oprindelige natur, som ønsket er.
Derfor er det vigtigt at få lært danskerne, hvordan man gebærder sig ude i naturen omkring de store dyr.
"Der er også nogle færdselsregler ude i naturen. Det betyder blandt andet, at man ikke skal tro, at man kan gå hen og klappe dem, hvis man møder større dyr ude i nature. Det er ikke kæledyr", siger René Christensen.
RETTELSE: Af en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at en bisontyr i Lille Vildmose for nyligt var blevet aflivet, da den var blevet for aggressiv overfor mennesker, der gik tur i området. Offentligheden har dog ikke haft adgang til det indelukke, hvor tyren befandt sig. Men den blev aflivet, da den udviste adfærd, der var uforenelig med en senere udsætning i området Lille Vildmose.
