Ikea udvikler indendørs landbrug

Ikea vil gøre det muligt at dyrke afgrøder uden brug af sol eller jord. Afgrøderne vokser tre gange hurtigere end i en udendørs køkkenhave.

Når du tænker Ikea, er det som regel billeder af byg-selv møbler og køkkener, der dukker op.

Nu vil de gøre det muligt for kunderne at dyrke og høste mad i hjemmet uden brug af sollys eller jord, skriver Business Insider Nordic.

Det nye produkt, kaldet Lokal, bruger et hydroponisk system, hvilket betyder, at afgrøderne bliver sat i vand fyldt med nærringsstoffer frem for almindelig jord og får "sol" fra LED-lys.

Space10, Ikeas innovationsfirma, vurderer, at processen bruger 90 procent mindre vand end en traditionel have til at producere samme mængde grønne afgrøder. Simpelthen fordi de vokser tre gange hurtigere end i en udendørs have.

På London Design Festival i september fortalte adm. direktør i Ikea Food Services Michael La Cour, at Lokal stadig er under udvikling, og derfor kommer produktet ikke i butikkerne lige foreløbigt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle