Indbyggerne i Schweiz stemmer nej til at forbyde fabrikslandbrug

6 ud af 10 vælgere i Schweiz stemte søndag imod et forslag, der ellers ville have pålagt regeringen at forbyde såkaldte fabrikslandbrug i landet.

Schweiziske vælgere nedstemte søndag et forslag om at forbyde såkaldte fabrikslandbrug i landet. Forslaget ville have strammet yderligere på de ellers i forvejen stramme dyrevelfærdsregler, skriver Reuters.

I alt stemte 62,86 procent imod forslaget. At det netop stemmes om så specifikke forslag skyldes den øgede brug af direkte demokrati i landet. 

- Jeg har stemt nej, siger Fabrice Drouin fra Geneve til Reuters.

- Der er landmænd, som dyrker intensivt landbrug med deres dyr, men de respekterer dyrevelfærd og for at brødføde befolkningen, er vi nødt til at drive fabrikslandbrug - i det mindste en smule, ellers kan vi ikke spise kød mere, siger han.

Forslagt ville have pålagt regeringen at fastsætte strengere regler for pasning af dyr - herunder at give dem adgang til det fri - og for at slagte dem.

Kravene ville også have inkluderet importerede dyr og animalske produkter. Regeringen anbefalede at stemme imod forslaget - blant andet med den forklaring, at såsdanne ændringer ville bryde handelsaftalerne, øge investerings- og driftsomkostningerne og øge fødevarepriserne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle