Indisk ambassadør kvitterer for dansk kvægbistand

Et nyplantet træ hos VikingGenetics er symbol på indisk tilfredshed med danske kvæg-gener.

Dansk mejeribrug og særligt den danske jerseyko har en betydelig plads i den indiske historie. Og den dag i dag lærer indiske skolebørn stadig om dansk landbrugs støtte med jerseykvæg, som blev eksporteret til Indien i 70’erne.

Som en erkendtlighed for det danske kvægbrugs hjælp, var repræsentanter fra den indiske ambassade tidligere på ugen på besøg hos VikingGenetics i Randers, hvor de plantede et træ og opsatte en mindeplade til ære for Mahatma Gandhis, indisk politiker og åndelig leder.

I år er det 150 år siden hans fødsel og Mahatma Gandhis med til at starte hjælpeorganisationerne.

Træet blev plantet og mindepladen opsat under overværelse af de indiske repræsentanter, borgmesteren i Randers samt repræsentanter for VikingGenetics.

Kvægavlsforeningen viste efterfølgende rundt på avlsstationen inden besøget blev afsluttet med et kig ind i stalden hos jerseyavlerne Emil og Jørn Mortensen ved Silkeborg.

Hos VikingGenetics håber man på, at arrangementet kan være med til at forstærke relationerne til Indien, som er et pontentielt marked for salg af tyresæd for VikingGenetics.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle