Ingen gylledispensation til Sjælland og øerne

Sjælland og øerne har fået afslag på deres ansøgning om dispensation til at køre gylle.

Sen høst og vådt føre var årsag til, at også landmænd i Østdanmark søgte om dispensation til at køre gylle ud efter 1. oktober. Seges sendte ansøgningen 29. september, og 6. oktober kom der svar fra Miljø- og fødevareministeren: Ingen dispensation.

I brevet skriver ministeren blandt andet, at hun "har forståelse for, at vejret i år, med meget nedbør og en kølig sommer og deraf følgende sen høst, har gjort det vanskeligere end normalt at blive færdig med undbringningen af flydende husdyrgødning inden fristen 1. oktober. Men desværre finder jeg ikke, at der er så særlige forhold på Sjælland og Lolland/Falster, at det kan begrunde en dispensation."

Derefter kommer hun med en uddybning af grunden for dispensationen.

"I uge 30-38 har Sjælland og Lolland/Falster fået en mængde nedbør, som svarer til det normale i Østjylland, som hvad angår jordtype er sammenglignelig med Sjælland. Men i Østjylland er der under normale forhold ingen problemer med udbringing af husdyrgødning inden fristens udløb. Derfor bør problemerne som opleves stedvis på Sjælland og øerne i år ikke løses ved dispensation fra miljøreglerne."

Du kan læse hele brevet nedenunder.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle