Ingen MRSA-smitte ved transport af gylle til biogasanlæg

Der er ingen fare for at sprede MRSA ved at transportere gylle til biogasanlæg.

Risikoen for spredning af multiresistente bakterier (MRSA) er ubetydelig ved transport af gylle til biogasanlæg.

Det viser et svar fra fødevareminister Mogens Jensen (S), der har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen.

Det er Enhedslistens ordfører Eva Flyvholm, der har stillet spørgsmålet.

Hun har bedt ministeren kommentere på, om MRSA kan sprede sig via de lastbiler, der transporterer gyllen til biogasanlæg.

Den bekymring skyder Fødevarestyrelsen ned med den begrundelse, at gyllen bliver transporteret i lukkede tankvogne, og derfor må risikoen "vurderes som ubetydelig", som det fremgår af svaret.

Faktaboks

Om MRSA:

MRSA er stafylokok-bakterier, som er modstandsdygtige overfor almindelig penicillin. Bakterierne kan blive overført fra dyr til mennesker ved direkte kontakt, men smitter kun sjældent fra menneske til menneske.

​​MRSA (Methicillin Resistent Staphyl​​ococcus Aureus – methicillin-resistente gule stafylokokker) er bakterier, som er modstandsdygtige overfor almindelig penicillin. Det betyder, at de ikke reagerer på almindel​​ig penicillin. Hvis man får en husdyr-MRSA-infektion, der kræver antibiotikabehandling, skal der derfor bruges specialantibiotika.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle