Interessant bud på løsning af kalve-dilemma

Det bliver interessant at følge de næste års forskning i forlænget laktation, for der bliver formentlig et behov for at hjælpemiddel til at bringe flere kalve ud på markedet.

Hvorfor kan forlænget laktation blive interessant for danske kvægbrugere?

Det danske marked for spædkalve er overforsynet, og kalveeksporten ventes at sætte rekord i år. Udbuddet af kalve ventes yderligere forøget, når forbuddet mod aflivning træder i kraft, og det vil øge eksporten yderligere. Hvis eksportmuligheden forsvinder, kan der ikke findes aftagere til tusindvis af kalve. Det taler for, at køerne føder færre kalve.

Hvad taler imod forlænget laktation?

Det synes svært at afgøre, hvor økonomisk god en idé forlænget laktation er lige nu, hvor der kan findes afsætning af overskudskvier og kalve. Tidligere undersøgelser har påvist, at forlænget laktation er mest interessant, når mælkeprisen er lav, og/eller når foderprisen er høj. Hertil kommer, at danske køer ikke er genetisk kodet til at have lange, flade laktationer. Det skal ændres med avlsarbejdet, hvis det ønskes.

Hvad er bedst for klimaet?

Det handler primært om at fortynde klimabelastningen pr. kg mælk, og det kan enten ske ved at bibeholde det nuværende opdræt og øge ydelsen eller at mindske mængden af opdræt og bibeholde den nuværende mælkeproduktion. Begge dele kan opnås med forlænget laktation, men det vil også kunne opnås ved stor anvendelse af kødkvægssæd i kombination med kønssorteret hundyrsæd.

Hvis man vil prøve forlænget laktation, hvad skal man så gøre?

Førstekalvskøerne har en mere jævn laktationskurve sammenlignet med ældre køer, og de er derfor en god gruppe at starte med. Tidligere undersøgelser har endda påvist, at førstekalvskøer med forlænget laktation giver mere mælk i deres anden laktation, måske fordi de når at vokse ud.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle