Interesseorganisation til USA: Stop toldafgift på europæiske mejeriprodukter

Eucolait, en stor interesseorganisation for Europas mejeribranche, opfordrer USA til at afskaffe tolden på europæiske mejeriprodukter.

Eucolait, en stor interesseorganisation for Europas mejeribranche, opfordrer kraftigt til et stop for USA’s toldafgift på 25 procent på europæiske mejeriprodukter.

Det fremgår af de udenlandske mejerinoter fra Landbrug & Fødevarer.

I mejeribranchen har eksportselskaber meldt om skader påført både dem og deres USA-kunder som følge af tolden, der blev indført 18. oktober. Blandt generne er forsinkelser af kontrakttilladelser, mærkbart lavere volumener i afsendelser og forhandlere, fjernelse af produktlinjer og forsinkelser af nye produktlinjer.

Blandt andet har Bornholms Andelsmejeri har måttet skrue på prisen og opgive nogle mejeriprodukter og Thise Mejeri er bekymret for eksporten af den populære Vesterhavsost.

Eksportselskaber har også været nødt til at dele udgifterne forbundet med de nye toldsatser for kontrakter indgået før WTO’s Airbus-afgørelse, der giver USA medhold i at, europæiske Airbus har fået ulovlig statsstøtte til fremstilling af fly, som er grunden til straftolden.

Mht. kontrakter indgået efter indførelsen af de højere satser er selskaberne havnet i vanskelige forhandlinger med kunder om, hvem der skal tage slæbet med de ekstra udgifter. ”Importørerne i USA er meget tøvende, og samarbejdet foregår absolut ikke på de vanlige vilkår”, lyder det fra Eucolait.

Også denne situation har Bornholms Andelsmejeri fortalt om til landbrugsavisen.dk.

Baggrunden for 'straftolden', som den er blevet døbt, er en årelang strid mellem USA og den franske flyproducent Airbus, som USA i 2004 anklagede for at få ulovlig statsstøtte. 

I oktober faldt dommen i sagen og WTO gav USA medhold, og åbnede for muligheden for at indføre højere toldsatser på varer fra EU. I alt må USA sætte told på europæiske varer for 7,5 milliarder dollar årligt, ifølge Reuters.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle